FørJegBlevLøjtnant

143 Kage og utallige Sager, som om Strandmøllen havde alle Østergades Butiker. Misundte af alle, kom vi hurtigt afsted, og gik iland ved en Badebro, hvor en smuk Dame, der lænede sig paa en gammel, hvidhaaret Mands Arm, modtog os. Ham kendte vi godt; hans Portræt hang i alle Boglader. Det var gamle Drewsen, en af de værste «fæle Libe­ rale», som , for at hjælpe Bønderne, vilde «klæde de stakkels Godsejere af».* Efter at have udvexlet Komplimenter og faaet anvist en Købmand, bleve vi indbudte til The Klokken syv. Det slog an. Tænk, et civiliseret Af- tensmaaltid isteden for Rugbrød med Smør af tvivlsom Godhed, serveret paa Tinfade, hvis Renhed var endnu mere tvivlsom. Da Drewsens havde forladt os og Jollen var fortøjet, sprang eller rettere dansede vi hen ad Broen som løsslupne Kalve. Bevæbnede med Tollekniv og Øxe vare vi hurtigt inde i Skoven, oppe i Træerne, og underligt nok for­ svandt disse ikke helt, hvad man skulde have troet efter det, vi slæbte ned i Fartøjet, der kom til at ligne en Skovø.

Made with