FørJegBlevLøjtnant

140

nogen ønske et Sovemiddel, tag blot dette Pragtværk af en fordums Udenrigs- og Marine- Minister, og jeg svarer for Resten. Det er Sandhed, naar jeg siger, at ikke alene jeg, men ogsaa min Kammerat, knap var til at faa vaagen, naar Tjeneren Klokken sex bragte os Kaffen paa en Sølvbakke. Denne Opmærksomhed skyldte vi Alexander Bruns Bedstemoder, Gehejineraadinde Frederikke Brun, født Munter, i hvis Hus je g ogsaa kom om Dagen, og hvor jeg traf Datidens Skøn- aander, men ikke Gehejmeraaden, der dengang aldrig forlod sin Stue, lige saa lidt som den bedagede Frue sin Lænestol. Havde denne Dame i sine unge Dage gaaet for fulde Sejl, paa sine gamle Dage laa hun fortøjet paa ét og samme Sted; men Aanden var frisk, og Livet omkring hende indholdsrigt og smukt. Det Aar faldt Reformationens trehundred- aars Jubelfest, i hvilken Anledning jeg møn­ strede op med en nymodens Kavej med to Slag. Den tidligere Mode havde til Beskyttelse mod Klimatet og til Skjul for Syndernes Mang­ foldighed paa det menneskelige Legeme be