FørJegBlevLøjtnant

1 3 8

det kunde ogsaa hænde, at der slet ingen var i Sengen, og at Brænde, Bøger og en gammel Paryk udfyldte det tomme Rum. For i dette Tilfælde at være sikker mod en strængere Undersøgelse, gik de som vare hjemme, saa tidligt i Seng, at Sovekammer­ luften blev mindre behagelig for Officeren, der hurtig tog Næsen til sig og forsvandt uden at se nærmere efter. En halv Time før Morgenbøn blev Aka­ demiets første Løgn afleveret, idet den vagt­ havende Underofficer meldte Løjtnanten, at Kammeraterne, der snorksov, vare tørnede ud af Sengen. Underofficeren stak i Køjen igen og sov ligesom hele Selskabet til fem Minutter før Bøn, da Oppasseren purrede ud, for at alle kunde høre den blive oplæst med søvndrukken Stemme nede paa Salen. Til en af de Herrer Officerer blev nævnte Melding gjort in puris naturalibus med Sko paa Fødderne og Dolk i Livgehæng. Sagen var, at den ærede Officer var skal­ det og laa i sin Seng med ombundet Hoved, hvorfor Meldingen skete fra Sideværelset. Det