FørJegBlevLøjtnant

135 da man nærmest i disse Damers Aldersklasse skulde søge sin Hustru. — Nu var det paa Tide, jeg blev Officer; men mine Kundskaber i Landvidenskaberne vare under det tilladelige, meget fordi min Krop udviklede sig saa stærkt, at der ikke blev noget tilovers for det stakkels Hoved, mest dog fordi jeg var luddoven. Tilsøs gik det derimod godt. I 1835 havde jeg en udmærket Chance, idet jeg med Anlæg for Søen af og til var saa heldig at putte de Herrer Officerer lidt Blaar i Øj­ nene. Først ved sammen med Hensen at gøre Stikbouterne oppe paa Krydsraaen saa hurtigt fast, at vi Kadetter rebede dobbelt saa ge­ svindt som Matroserne. Dernæst vandt jeg i en Kamp mod en Matros-Underofficer, som med en Lanse vilde slaas mod tre Kadetter, hver med Sabel. Med en tyk Plastron over Maven o g nogenlunde Mod i Brystet gik vi paa ham, men hurtigt bleve mine to Kammerater ned- stødte. Dér stod je g ene, og min Modstander nød mig som Katten, der leger med Musen. Men han tog sig ikke iagt. Idet han laver sig til at give mig det afgørende Stød, hugger