FørJegBlevLøjtnant

I 1 2

den saa højt, at Valdemar, Sylfiden, Napoli og Toreadoren altid fyldte Huset til op under Taget. Men hertil bidrog ogsaa Lucilie Grahn ved sin Ynde og Gratie, og at se hende som Sylfiden i Vinduet over Døren midt for Scenen kunde ikke glemmes. Hun forlod os, men opnaaede aldrig ude, at blive hvad hun havde været hjemme. I Paris saa’ jeg hende danse sammen med Ce- ritto og Carlotta Grisi, alle tre som Koryfæer. Dog, hvilken Forskel mellem dengang og før; den var som mellem en opstrammet Manégehest og Føllet i Frihed. Men det var de forskjellige Slags Skuespil, saaledes som de bleve spillede, der var T e ­ atrets Sol, og fra den udstraalede Navne som Ryge, Lindgren, Frydendal, Winsløv, Rosen­ kilde, Fru Heiberg og Fru Nielsen. Ryge , der havde været Læge, var Nummer et af alle disse etter. Han spillede Hakon Jarl og en Fraadser lige mesterlig, og det er svært at sige, om man var mere betaget af Hakon, end nærved at revne af Latter, naar han slog Gækken løs som «Saft» i Sove- I drikken. Ryge gengav Menneskene, som om han med sin Doktorkniv havde obduceret