FørJegBlevLøjtnant

9 7 til Mandskabet og først blev færdig i det Øje­ blik, der blev pebet til at entre. Og jeg maatte op i de blaa. Men næppe havde jeg indtaget min Plads paa Raaen, før der med et.vældigt Brøl blev prajet: «Hvad er det for en Rad med blaa Buxer? Vil han komme ned med sig, og det i en lynende Fart!» — Ja saagærne-, og lige saa hurtig mine forfrosne Fingre tillode, rutschede jeg ned. Det var en Lykke for mig, da jeg kort forinden havde ligget døds­ syg af Brystinflammation — og jeg tænkte paa min brave Præst, ham med de mange Historier. Da Prins Christian kom over vort Faldreb og paa sin indtagende Maade havde hilst, sagde han: «En herlig Regn idag.» — «Meget mulig, Deres Kongelige Højhed, men paa min Ryg gror intet Græs,» var det ligefremme Svar fra for gæve Chef, Kaptejn Magnus Liit- ken, Fader til afdøde Marine-Minister Otto Liitken. Efter at Prinsen havde forladt os, fik ende­ lig de stakkels Parade-Mennesker*) Lov til at *) Kejser Nikolaus drev det til, at Mandskabet ved saa- 7