FørJegBlevLøjtnant

9 5

Og saadan gik det. Marstrand lagde alt saa klart tilrette, at Algebra marscherede glat ind i mig, som om Panden havde staaet paa vid Gab. Det var en hel Svir at lytte til hans For­ klaring; den var tydelig, kort og stod som malet i hans udtryksfulde Ansigt. Hos Mar­ strand behøvede man kun at strække Haanden ud for at faa fuldt Tag i det, han bød, og inden kort Tid havde jeg ogsaa lært saa meget Algebra, at min Akademi - Lærer, Løjtnant Bracht, antog det for Spøgeri. Desto værre for mig, kom Marstrand til­ søs, og senere gik han til Højskolen, hvor han havde Brug for al sin Tid, og jeg gled igen ned til Nul. — Var Akademiet trættende og de mange Baller sløvende, gjorde derimod Livet ombord i Kadetskibet Gavn baade paa Krop og Ka­ rakter. — En interessant, men drøj Søtur havde vi 1832 med Fregatten Nymphen, der det Aar var Kadetskib og til Besejling med Fregatten Havfruen, paa hvilket Skib Prins