FinsenInstitutet
og i Forbindelse med Røntgenafdelingen begyndte Afdelingen — vistnok som den første her i Landet — at undersøge og udbygge Værdien af Røntgen fotografi af akute og kroniske Betændelser i Mellemøre og Tindingeben. Den rhinolaryngologiske Lymfogranulomatosis benigna er dels beskrevet og dels er der for denne Lidelse angivet en Behandling bestaaende i universelle Lysbade i Forbindelse med lokale Sanocrysininjektioner. Kortbølgebehandlin gens Betydning for den kroniske Bihulelidelse er undersøgt, og det er paavist, at denne Behandling er værdiløs, hvilket var i Modstrid med, hvad man tidligere almindeligt troede, medens Virkningen er god ved akute Lidelser. I Forbindelse og i Samarbejde med Radiumstationen er fremkommet Arbejder over Rhino- farynx-, Larynx- og Hypofarynxcancer. Afdelingen anvender som nævnt Lyset baade som universelle Finsenbade og til Lokalbehandling. Det universelle Lysbad anvendes i al Almindelighted i Form af tre 20 Ampéres Lamper, hvormed Patienterne behandles liggende. Afdelingen foretrækker stadig Siemens A-kul, der hidtil har givet fortrinlige Resultater. Til Lokalbehandling af tuberkuløse Lidelser i Mund og Svælg er i de senere Aar forsøgt Behandling med Finsen-Lomholtlampen, der synes at egne sig godt ogsaa til dette Formaal, og til Lokalbehandling af Mellemøret anvendes som Regel Kvartslamper med Cemachs Øregangsanordning. Til visse allergiske Lidelser anvendes 1Kviksølvkvartslamper. Afdelingens Arbejde vil forøvrigt fremgaa af Bibliografien S. 437 ff. Det skal lige tilføjes, at Afdelingen gennem nogen Tid har gjort Forsøg paa Behandling af visse lupøse Affektioner med et nyt Stof, Thebamin. Resultaterne vil blive meddelt i nærværende Festskrift. Desuden er der i nogen Tid foretaget Forsøg paa Behandling af den akute Mellemøresuppuration med Penicilin lokalt.
Medicinsk Afdeling Ved Overlæge, Dr. med. A . HechtJohansen
I Aarene fra 1921— 1927 fortsattes Arbejdet paa medicinsk Afdeling under Overlæge V. Rubow efter den samme Linie, der var angivet i de forudgaaende Aar. Afdelingen havde da 45 Sengepladser, og der behandledes aarligt ca. 300 indlagte og 35—40 ambulante Patienter. Afdelingens Lægepersonale bestod foruden af Overlægen af en Reservelæge og en Assistent.
87
Made with FlippingBook