FinsenInstitutet

Finsen-Laboratoriet Ved Overlæge, Dr. phil. 0. M. Henriques

E F T E R Niels Finsens Død valgte man Fysiologen K. A. Hasselbalch til Leder af Finsenlaboratoriet (1905). Hasselbalch undersøgte sammen med Klinikerne det universelle Kulbuelysbads Virkning paa normale Mennesker og Patienter, og paa Grundlag af disse Forsøg oprettedes 1908 den medicinske Afdeling. Da Bernhard og senere Rollier (1904) tilskyndet af Finsens Forsøg gennemførte Sollysbehandling af tuberkuløse Patienter paa Sanatorier i Høj alperne, søgte Hasselbalch og Lindhard i langvarige Forsøg i pneumatisk Kammer at udrede, hvad i denne Behandling der skyldtes Lyset, og hvad der skyldtes det lave Lu ft­ tryk (Højfjeldsklimaet) ; Forsøgene fortsattes med Studier i Højalperne. Klassiske er Hasselbalchs fysisk-kemiske Forsøg over Blodets Brintionkon­ centration og Kulsyrebinding, som blev Udgangspunkt for talrige Arbejder Verden over; her paa Institutet fremkom Warburgs vægtige Disputats (1922) og senere Henriques* Paavisning af komplexbunden C 0 2 i Blodet (1928) som Udløbere af Hasselbalchs Indsats. E. S. Johansen udarbejdede en nøjagtig Lysmaaleteknik og beskrev som den første Energifordelingen i Kulbuespektret. Da Hasselbalch trak sig tilbage, blev C. Sonne Finsenlaboratoriets Chef (1918) ; Sonne fortsatte sine tidligere Forsøg paa Institutets medicinske Klinik over det universelle Lysbads Virkemaade og paaviste Varmestraalernes store Betydning. Endvidere udførtes sammen med Schultser en Række Forsøg over Lysbehandlingens Indflydelse paa Kalk- og Fosforstofskiftet, et Arbejde som afsluttedes af Schultser med hans Doktorafhandling 1926. I Aarene 1923—29 udførte Sonne, Schultser og navnlig Rekling en Række Forsøg med Lysbe­ handlingens Indflydelse paa unge Rotters Vækst; fra Udlandet forelaa allerede Meddelelse om visse ultraviolette Lyskvaliteters Betydning for Opstaaelsen af det antirachitiske Vitamin D, og der anskafifedes en efter den Tid god Kvarts- monokromator, hvormed Rekling gennemførte en interessant Forsøgsrække over D-Vitaminets Forhold. 1929 fratraadte Professor Sonne som Chef for Laboratoriet og efterfulgtes af 5 . Lornholt, der her afsluttede sin Nykonstruktion af en Kulbuelampe til Lokalbehandling; Finsen-Lomholt-Lampen har betydet et væsentligt Fremskridt frem for Finsen-Reyn-Lampen; medens Finsen og Reyn var henvist til Anven-

76