FinsenInstitutet

I 1932 blev Reyn syg og fratraadte pr. 1. Marts Stillingen som Overlæge ved den dermatologiske Afdeling og afløstes her af Dr. med. Svend Lomholt. I 1934 saa endnu en selvstændig Afdeling Lyset, idet der oprettedes en Øjen- afdeling med Dr. med. Olaf Blegvad som Overlæge. Den 22. April 1935 døde Overlæge Axel Reyn, der paa en saa smuk og værdig Maade var med til at løfte den vanskelige Arv efter Finsen, og mere end nogen anden prægede Finseninstitutets Udvikling i over 30 Aar. Institutet raader i det væsentligste kun over de samme Bygninger som ved Jubilæet i 1921. Der er dog sket nogle Ændringer, idet man har erhvervet Ejendommen Rosenvængets Hovedvej Nr. 20, hvor der den 23. November 1929 aabnedes Lysambulatoriet for Børn. Desuden opførtes i 193°— 3 1 en nY L a b o ­ ratoriebygning, hvis Opførelse muliggjordes takket være en Række store Gaver fra Carlsbergfondet, Zeuthens Legat, De danske Livsforsikringsselskabers Forening, Overlæge Reyn og Hustru, samt andre Givere, der ønskede at for­ blive anonyme. I 1936 opførtes et nyt Centralkedelanlæg, der kan forsyne saavel Institutet som Radiumstationen med Varme, varmt Vand og Damp, medens man tidligere havde en Række spredt beliggende mindre Centralvarme­ anlæg. Sammen med Opførelsen af den nye Radiumstation i 1937 opførtes en T il­ bygning til Afdeling A., der gav nye Lokaler til Røntgendiagnostikafdelingen, til Operationsstue for den kirurgiske Afdeling samt nogle Funktionærværelser. Ved Radiumstationens Indflytning i den nye Bygning i 1937 frigjordes bl. a. de indtil nu af Radiumstationen benyttede Lokaler, saaledes at der heri igen blev Lokaler for den medicinske Afdeling, tillige for en Hudafdeling og en Afdeling for Øjensygdomme. Endelig opførtes i 1938 en Tilbygning til Afde­ ling D., som derved fik gode Kontorlokaler, samt et Auditorielokale, der dog tillige benyttes til den almindelige Fotografering, og endelig rummer en Sam­ ling Mindegenstande om Professor Finsen, saaledes en Del af de første Appa­ rater til Lysbehandling. Fra den 1. April 1941 blev der efter Opfordring fra den daværende Besty­ relse paa Kysthospitalet og med Indenrigsministeriets Godkendelse indledet et Samarbejde med Kysthospitalet paa Refsnæs, saaledes at Direktionen for Finseninstitutet og Radiumstationen herefter ogsaa blev Direktion for Kyst­ hospitalet paa Refsnæs, og der blev gennemført et nøje lægeligt Samarbejde mellem Finseninstitutets kirurgiske Afdeling og Kysthospitalet paa Refsnæs, bl. a. med det Formaal for Øje dermed at gøre Behandlingen af kirurgisk Tuberkulose mere effektiv, idet Institutet fungerer som det modtagende Ho­ spital for disse Patienter, der her faar den grundige Undersøgelse og even­ tuelt underkastes operativ Terapi, medens den mere sanatoriemæssige Del af Behandlingen foregaar paa Kysthospitalet paa Refsnæs. 66

Made with