FinsenInstitutet

Det var især Opførelsen af det store, moderne Kysthospital, der gjorde det muligt for Institutet at hospitalisere alle de alvorligt syge Tuberkulosepatienter, der trængte til universel Kulbuelysbehandling ved Siden af kirurgisk Special- behandling. Da Institutet samtidig havde udvidet Staben af fast ansatte Special­ læger, var det muligt at give de mange Lyspatienter den nødvendige Special- behandling af Institutets egne Læger og paa Institutets egne Sygeafdelinger. Finseninstitutet var nu blevet uafhængig af Lægehjælp udefra. Som det fremgaar af Institutets Historie for de første 25 Aar, havde man tidligere i udstrakt Grad benyttet Specialkonsulenter for almindelige kirurgiske Tilfælde, for Øre-, Næse- og Halskomplikationer, for Øjenlidelser samt for vanskelige Hudsygdomme. Naar nogle af Hudklinikens Patienter i Tiden indtil 1. September 1921 skulde underkastes større kirurgiske Indgreb, blev de indlagt paa Set. Elisabeths Hospital og de ubemidlede her vederlagsfrit opererede af Overlæge Ar. P. Ernst. For Øre-, Næse- og Halspatienternes Vedkommende var Forholdet noget lignende indtil 1. August 1913, da Ove Strandberg blev ansat som Institutets Øre-, Næse- og Halsspecialist. Strandberg indførte, som omtalt, i 19 11 PfannenstiU's Metode til Behandling af Slimhindelupus, og angav desuden sammen med Reyn andre nye og effective Metoder, særlig Elektrolyse kombineret med operative Indgreb, og efter 1913 med universel Kulbuelysbehandling. Som Følge heraf steg de operative Indgrebs Antal stærkt, saa det efter Strandberg’s Ansættelse kun var undtagelsesvis, at man indlagde Øre-, Næse- og Halspatienter til Operation paa Set. Elisabeths Hospital, hvor de opereredes af Dr. .S. Bentsen. Fra og med 19 13 fik Dr. Strandberg Assistent, og fra nu af udførtes alle Øre-, Næse- og Halsoperationer paa Hudklinikens Øre-, Næse- og Halsafdeling af Klinikens egne Læger. 0 jenoperationerne var relativt faa og udførtes — ligeledes paa Hudkliniken — af Dr. med. K. K. K. Lundsgaard. Da Ole Chievits den 1. November 1919 blev 1. kirurgiske Assistent ved Hud­ kliniken og i 1920 udnævntes til kirurgisk Afdelingslæge, steg Antallet af ki­ rurgiske Indgreb, der blev udført paa selve Hudkliniken, ganske betydeligt, saaledes at Indlæggelserne paa Set. Elisabeths Hospital blev sjældnere. Den 1. September 1921 fratraadte derfor Overlæge Ernst Stillingen som kirurgisk Konsulent, samtidig med at Indlæggelserne af Institutets Patienter paa Set. Elisabeths Hospital ophørte. Fra denne Dato fandt al kirurgisk Be­ handling Sted paa Kysthospitalets store kirurgiske Afdeling, hvor Ole Chievits fra den 1. September var blevet ansat som Overkirurg. Den rivende Udvikling, Hudkliniken havde gennemgaaet i de sidste 10 Aar,

64