FinsenInstitutet

»Paa Kliniken behandles Hudsygdomme, særlig saadanne som egner sig for Lys-, Røntgen-, Radium- og anden fysikalsk Behandling.« Samme Aar indførte man Frysning med Kulsyresne paa Hudkliniken og anfører Resultaterne af denne nye Behandlingsmetode i et særskilt Afsnit i Aarsberetningerne. U N I V E R S E L L Y S B E H A N D L I N G A F K I R U R G I S K T U B E R K U L O S E 1913 blev et Mærkeaar i Finseninstitutets Historie, idet Reyn i August dette Aar forsøgsvis begyndte at behandle kirurgisk Tuberkulose med elektriske Kul­ bue-Lysbade. Lvsbadet indrettedes i en lille Trævilla paa Hudklinikens Tag, som efter Finsens Forslag i sin Tid blev bygget fladt, for at det kunde an­ vendes til Solbadebehandling. Ideen til at inddrage dette nye Omraade under Lysterapien fik Reyn, da han sammen med Strandberg foretog en Studierejse til Schweiz og i Leysin besøgte Dr. Rollier ’s Sanatorium, hvor man behandlede forskellige Former af Tuberkulose med Sol- og Luftbade. Paa Finseninstitutet havde man forlængst vist, at Kulbuelyset var en fuldgod Erstatning for det her i Landet ustabile Sollys som Lyskilde ved Lupusbehandlingen. Det var der­ for helt i Finsen s Aand, at Reyn nu prøvede de kemiske Lysstraalers Kraft overfor kirurgisk Tuberkulose. De første Forsøg lykkedes over al Forventning. For at føre Bevis for den nye Behandlingsmetodes Effektivitet, var det nød­ vendigt at gennemprøve den til Bunds paa et stort Antal egnede Tilfælde. Til dette afgørende Forsøg savnede Institutet baade Lokaler og Materiel. Derfor stillede Reyn i 1915 Forslag om, at der opførtes og indrettedes en ny Bygning til dette særlige Formaal. Institutet savnede ganske Midler til at løse denne Opgave, men Hagemann og Jørgensen viste atter her Offervillighed og Interesse for Sagen. De laante Institutet de nødvendige Penge. En ny Barak blev rejst, nye Apparater an­ skaffet, og i April 1916 toges den nye Afdeling i Brug. I den nye Lysbadeafdeling kunde der behandles 140 Patienter daglig. Mange af Patienternes almene Tilstand var en saadan, at den krævede Sengeleje under Behandlingen. Derfor meldte der sig nu endnu en Opgave, nemlig at skaffe flere Sengepladser. Da det endvidere drejede sig om ofte alvorligt syge Mennesker, krævedes der — foruden Sengepladsen — en effektiv Sygepleje. Denne kunde ikke ydes af Institutets sædvanlige Lysassistenter, »Lysalferne«, der var specielt uddannede til ambulant Lysbehandling. Man havde nu Brug for fuldt uddan­ nede Sygeplejersker. Derfor ansattes først een og senere flere fuldt uddannede Sygeplejersker.

54

Made with