FinsenInstitutet

Straalernes skadelige Indvirkning. I 1905 installeredes Røntgenapparatet i et Værelse i Hudklinikens iste Sal. Hovedomraadet for Røntgenbehandlingen var dels som Hjælpemiddel ved Lupus vulgaris, dels saadanne Sygdomme, hvor Lysbehandling paa Forhaand var udelukket, og dels som Haarfjerningsmiddel. 1903—04 foretog man ligeledes de første Eksperimenter med Radiumstraaler. Januar 1906 blev Reyn Afdelingslæge og Juli 1908 Overlæge ved Hudkliniken sammen med Forchhammer. L A B O R A T O R I E T Laboratoriet blev indtil Sommeren 1902 ledet af 5 '. Bang, der da tiltraadte Stillingen som Overlæge ved Silkeborg Sanatorium. I 1901 konstruerede S. Bang en Lysbehandlingslampe med Jernelektroder, en Lampe, man ventede sig meget af, men som snart blev opgivet til Fordel for Finsen-Reyn Lamperne. Laboratorieforstanderen havde ved Aarhundredskiftet to Lægeassistenter, nemlig Vald. Bie og V. Siim. Paa Laboratoriet fuldendte Dr. Bie i 1901 et større Arbejde, nemlig Dispu­ tatsen: »Om Lysets Virkning paa Bakterier« (forsvaret 1902), hvilket er den første Doktordisputats, der er udgaaet fra Finseninstitutet. Efter Sophus Bangs Afgang overtog Finsen selv Ledelsen af Laboratoriet. Finsen var da saa syg, at han ikke personlig kunde give Møde i Laboratoriet, men maatte nøjes med at følge Arbejdet fra sit Studereværelse med Gunni Busck som sin egentlige Stedfortræder. Ved Finsens Død havde Gunni Busck faaet en 2-aarig Orlov til en af Institutet understøttet Studierejse i Udlandet med det Formaal at kvalificere sig til Stillingen som Laboratorieforstander. Gunni Busck var endnu paa Studierejse, da Stillingen som Laboratoriefor­ stander blev ledig ved Finsens Død. Derfor ansatte Bestyrelsen pr. 1. Januar 1905 den unge Fysiolog, Dr. med. K. A. Hasselbalch som foreløbig Leder af Laboratoriet. Hasselbalchs Hovedopgave blev at undersøge Lysets almene Virkninger paa den menneskelige Organisme og derigennem eventuelt finde en eksperimentel Støtte for Finsens Kongstanke: at anvende det kemiske Lysbad i Medicinens Tjeneste. K L I N I K E N F O R I N D R E S Y G D O M M E Dr. Hasselbalch nøjedes ikke med at studere Lysets umiddelbare Virkninger, saaledes Fremkaldelsen af Erytemet, men han beskæftigede sig særlig med Studiet af det generelle Lyserytems Indflydelse paa de fysiologiske Forhold i

50

Made with