FinsenInstitutet

Institutioner og private. Jeg ser det paa den Maade, at Nobel-Prisen for største Delen er tildelt mig som den medicinske Repræsentant for Lys- institutet, og som saadan er det mig en Glæde og Stolthed at modtage Deres Lykønskninger . . . Gid Lysinstitutet maa forstaa at benytte den modtagne Ære paa rette Maade, gid det maa forstaa, at Æren forpligter, at den forpligter til det, som jeg regner for det højeste i al Videnskab, nemlig Sanddruhed, Paa- lidelighed og besindig, sund Kritik.« I Februar 1904 modtog Finsen endnu en stor udenlandsk Æresbevisning, nemlig »The Cameron Prize« fra Skotland, som en Anerkendelse af hans »Ar­ bejde i Forbindelse med Anvendelse af Lysstraaler til Behandling af Sygdom«. F I N S E N S S Y G D O M Sygdommen tog nu mere og mere Overhaand. Finsen fulgte stadig sin Syg­ dom med videnskabelig Interesse. I »Ugeskrift for Læger« for 11. og 18. Fe­ bruar 1904 offentliggjorde han en stor og grundig Artikel: »Gives der en kronisk Klornatriumforgiftning beroende paa en Ophob­ ning af Saltet i Organismen?« Artiklen er baseret paa Selvstudier og indledes saaledes: »For ni Aar siden offentliggjorde jeg her i Ugeskriftet (21.—28. Sept. 1894) en lille Afhandling med Titlen »Om Behandling og Forebyggelse af Ascites«. Den drejede sig om nogle Erfaringer, som jeg havde gjort ved Behandlingen af min egen Sygdom. Da den her foreliggende Afhand­ ling paa en vis Maade danner en Fortsættelse af hin eller i hvert Fald staar i en vis Forbindelse med den, vil jeg tillade mig at henvise dem, der ønsker fyldigere Oplysninger end her gives, til selve Afhandlingen. I de forløbne ni Aar, under det stadige Arbejde for at holde min Ar­ bejdsevne nogenlunde vedlige trods Ascites og Ødemer og de til Grund liggende Lidelser af Lever og Hjerte, samt andre sig dertil sluttende Syg­ domme og sygelige Tilstande, har det været nødvendigt for mig at foretage mange Undersøgelser og Eksperimenter, for at finde den for mig bedste Behandling.« Vi faar her et Billede af Finsens heroiske Kamp imod sin Sygdom. I 1891 fandt han paa »Tørdiæten«, hvorved det lykkedes ham at holde sin Ascites nede i flere Aar. I 1896 krævede Lupusbehandlingen ham saa meget, at han ikke kunde afse Tid og Kræfter til at gennemføre »Tørdiæten«, hvorfor han for første Gang lod sig underkaste en Punktur. Indtil Sommeren 1901 blev han punkteret ialt 14 Gange. I Begyndelsen af 1901 fik han desuden Nyresten med

43