FinsenInstitutet

Fig. 19. Lyssalen paa Finseninstitutet 1903. Efter Maleri af P. S. Krøyer. Gruppen til venstre: Dr, Reyn, Vilh. Jørgensen, Finsens Søn Halldor, Professor Finsen, G. A. Hagemann, Overlæge H. Forchhammer.

F I N S E N F A A R N O B E L P R I S E N Den hjemlige Modstand, Finsen ofte mødte, særlig fra Fakultetsmedlemmers Side, var kun Smaatterier og blev rigeligt opvejet, da han, som den tredie i Rækken, fik den omkring Aarhundredskiftet indstiftede Nobelpris. Dennes me­ dicinske Del uddeltes første Gang i 1901 til E. von Behring, for hans Arbejde med Difteriserum. I 1902 blev den givet til E. Ross for hans Opdagelse af Malariaens Smitteveje, og den 10. December 1903 gik den til vor Landsmand Finsen. Denne, den største internationale Anerkendelse, nogen Videnskabsmand kan opnaa, blev nu Finsen og derigennem Danmark til Del. Forud for Tildelingen henvendte Nobelstyrelsen sig blandt andet til det læge­ videnskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og afæskede dette en Udtalelse om Finsen. Fakultetets Indstilling gik ud paa, at Finsen var værdig til Nobelprisen. To Fakultetsmedlemmer, nemlig Professor Salomonsen, der havde Sæde i den første Bestyrelse, men trak sig tilbage i 1901, og Fysiologen Professor Bohr gik imod Indstillingen, hovedsagelig med den Begrundelse, at Finsen’s Indsats ikke i tilstrækkelig Grad »repræsenterer teoretisk, akademisk Videnskab«.

40