FinsenInstitutet

Dette er ingenlunde underligt, for saa vidt som det at stille en rigtig diagnose i de tidlige stadier af disse sygdomme er en ofte yderst vanskelig sag. Oftest er symptomerne vage, ikke konstant tilstede, ret ens for flere af sygdommene, og da det ydermere er en kendt sag, at just naar pt. søger læge, er symptomerne ikke tilstede, maa man ofte bygge sin umiddelbare diagnose paa pt.s mere eller mindre gode beskrivelse af lidelsen, og end ikke i hospitalskartothekerne over særdeles velundersøgte ptt. kan man heller undgaa den triste diagnose akro- cyanose og perniose eller talrige obs. f. ?. Naar man staar overfor denne almene diagnostiske usikkerhed, skyldes det vel især det, at disse sygdomme for en stor del og i hvertfald i initialstadierne of­ test er godartede i deres forløb. Man ser paa de stationære afdelinger, hvor undervisningen for størstedelen foregaar, kun de svære tilfælde i deres fulde flor. De vage begyndelsessymptomer møder kun den praktiserende læge eller poli- kliniklægen, og man maa vel da med skam bekende, at med det forhold, der her er mellem antallet af læger og antallet af ptt., da bliver det atter de mere seriøse tilfælde, der kommer til at kræve den største indsats. Da vi til behandling af lidelser i de perifere kar her paa F. m. L. blandt andet anvender jontophorese, har man ment, at det kunde have interesse at frem­ komme med en meddelelse herom, vore kliniske undersøgelser og overvejelser, og resultatet af en række experimentelle undersøgelser; men først maa lige anføres et par ganske korte facta og kliniske og theoretiske betragtninger om de perifere karsygdomme i almindelighed og om det nærværende undersøgelses­ materiale i særdeleshed, idet man dog ser bort fra de tilstande, der almindeligvis anses for rent kirurgiske (gangræn, varicer, uleera o. s. v.). De perifere karsygdomme kan inddeles paa flere maader, og inddelinger har maaske for saa vidt mindre interesse i praxis, men til grundlag for de betragt­ ninger, som i nærværende undersøgelsesrække er anført, kan det være nyttigt at holde sig til et vist skema, og jeg har fundet den af Kramer givne inddeling mest hensigtsmæssig. Kramer deler i to store hovedgrupper: 1) obliterende karlidelser (væsentlig som følge af pathologiske forandringer i selve karvæggen). 2) lidelser som følge af toniske forstyrrelser (spasmer og dilatationer). Gruppen 1) omfatter de forskellige arteriiter:

thromboarteriitis som følge af infectiøse tilstande.

a) acute:

thromboangiitis obl. (protaherede lettere tilfælde) luetisk arteriitis

b) subacute:

320