FinsenInstitutet

gængse størrelser før og efter indfedtning med salve. I alt blev vejet 40 tam- poner paa denne maade. Uden iøvrigt at gaa nærmere ind herpaa viste det sig, at der hos patienterne er appliceret mellem 0,57 g og 2,02 g salve, svarende til henholdsvis 0,06 g og 0,20 g Tebamin, gennemsnitligt 1,24 g Tebaminsalve. Profylaktisk behandling med jern. Hæmoglobinprocentens forhold. Belært af H eaf & medarbejderes ovenstaaende erfaringer, er der foretaget fuldstændig blodundersøgelse med differentialtælling paa alle patienterne før Tebaminbehandlingens begyndelse. Endvidere er i alle tilfælde profylaktisk givet jernpræparater, i reglen tbl. ferrosi tartrat. 1 g tre gange dagligt. Ved hjælp af denne jernmedication er det lykkedes at holde hæmoglobinprocenten oppe paa passende højde. Alligevel er der dog i 4 tilfælde set et tydeligt fald i hæmo­ globinprocenten; den ene gang fra 113 % til 76 %, een gang fra 110 % til 75 %, een gang fra 106 % til 79 %, og een gang fra 102 % til 78 %. Differential- tællingerne frembød ikke noget særligt, hverken i disse fire tilfælde eller i de øvrige. Hæmoglobinprocenten er fulgt med en ugentlig undersøgelse. Urinen er dagligt i forsøgsperioden undersøgt for albuminuri. E11 saadan er ikke kon­ stateret i noget tilfælde. De fire patienter med hæmoglobinfald havde ikke syn­ derlige subjektive gener. Een af dem viste dog en tydelig cyanose, og klagede over nogen træthed. Analyser a f Tebamin i blod og urin. Løvens Kemiske Fabrik har velvilligst udført analyser paa indsendt blod og urin fra patienterne. I reglen er disse analyser foretaget een gang ugentligt, begyndende efter en uges behandling. I alt er indsendt 471 blod- og urinprøver fra 62 patienter, idet 2 patienter ikke har faaet foretaget denne undersøgelse. Tebamin er bestemt som totalt stof, frit stof og acetyleret stof. Det er iøvrigt ikke her meningen at gøre nøjere rede for det foreliggende talmateriale. Der skal blot anføres nogle almindelige bemærkninger. Hos 7 patienter var koncentrationen i blodet saa lav, at den ikke kunde be­ stemmes. Det drejede sig i alle tilfælde om patienter med næselupus. Hos 2 patienter i samme kategori var koncentrationen i urinen for lav til at kunne bestemmes. Den højeste blodkoncentration var hos salvebehandlede patienter 9,0 mg % frit stof. De fleste analyser laa for de salvebehandlede patienter langt lavere. 72 % af de bestemmelige blodanalyser laa mellem 1,0 og 4,9 mg % frit stof. De tilsvarende urinkoncentrationer laa som hovedregel højere, men svin­ gede iøvrigt en del mere end blodværdierne.

2 9 7