FinsenInstitutet
Den foran beskrevne litteratur er det væsentligste af, hvad der forelaa om Prominbehandling paa det tidspunkt, da man paa Finseninstitutets øreafdeling fik interesse for stoffet. Som det ses er de indtil da foreliggende kliniske resul tater ikke ganske overbevisende. Især maa det beklages, at den foreliggende litteratur ikke indeholder røntgenologiske data af betydning, hvilket for lunge tuberkulosens vedkommende maa siges at være direkte fatalt. Det vil endvidere bemærkes, at der ikke i den til da foreliggende litteratur var foretaget undersøgelser over Prominets virkning paa lupus vulgaris, hvilket kunde skyldes den kendsgerning, at lupus vulgaris som bekendt er forholdsvis sjælden i Canada og De Forenede Stater, og heller ikke forekommer saa hyp pigt i Storbritannien som paa Kontinentet. Man besluttede sig derfor efter sam- raad med professor K . A . Jensen til at undersøge virkningerne af Promin paa lupøse slimhindelidelser. Det anvendte kenioterapeutikum: Tebamin (Leo). Takket være Løvens Kemiske Fabrik blev der stillet tilstrækkelige mængder af det danske Promin til raadighed for afdelingen. Det danske præparat, som fremstillet af Løvens Kemiske Fabrik, er kemisk ganske identisk med Promin, men er af fabrikken benævnt Tebamin. Patientmaterialet. I løbet af 12 maaneder i tiden medio oktober 1944 til medio oktober 1945 er ialt 64 patienter med rhino-laryngologisk lupus vulgaris blevet behandlet med Tebamin lokalt. Hos 60 patienter var lupus alene lokaliseret til næsehulen, og af disse havde 22 affektion i begge sider af næsen. Hos 3 patienter var lupus lokaliseret til svælg og strube, og hos een patient var der samtidig affektion i cavum nasi og i pharynx. Materialet bestaar af 17 nyhenviste patienter, som for første gang fik deres lidelse behandlet paa afdelingen. 47 patienter var genhenviste patienter, som tidligere var behandlet paa afdelingen, men nu indkom med recidiv. Materialet er ikke udvalgt, idet alle patienter i forsøgsperioden blev Tebamin- behandlede, med mindre der fandtes oplagte kontraindikationer. Een patient blev udskudt paa grund af en stor cancer in lupo. Nogle faa patienter med daar- lig almentilstand blev ligeledes udskudt. 30 af patienterne havde samtidig en lupus paa huden, og fik denne hudlidelse behandlet paa dermatologisk afd. Patienternes alder varierede fra 7 aar til 74 aar. De fleste Patienter er som hyppigt ved denne sygdom ret gamle. 51 % af materialet findes i aldersgruppen 21— 50 aar. 45 % af dem var 51 aar gamle og derover.
295
Made with FlippingBook