FinsenInstitutet

stilfærdig Maade, men i Overensstemmelse med Finsen's Beskedenhed, har Lysstationen rejst sig i Kommunehospitalets Have, hvor Magistraten har givet den i alt Fald midlertidigt Husly.« Anmelderen slutter: »Det gælder her om ikke alene at støtte et Foretagende, der kan blive til Gavn for mangfoldige Mennesker, men ogsaa at værne om vor nationale Ære. Det er ikke hyppigt, at danske Mænd bliver Banebrydere for en betydningsfuld Sag, og naar det derfor hænder en Gang imellem, har Nationen en Pligt til at støtte Forkæmperen. Finsen ’s Institution er kun en lille Begyndelse, og for at den kan hæve sig til noget stort, trænger den til Udvidelser og Forbedringer. De dertil nødvendige Midler vil forhaa- bentlig Stat og Kommune kappes om at faa Lov til at yde.« Forskellen imellem disse to Anmeldelser, hvoraf Brudstykker er citerede, er iøjnefaldende. Mens det lægevidenskabelige Fakultet igennem Knud Faber følte sig »forpligtet til at væbne sig med Kritik, som man haabede paa senere og udførligere Meddelelser kan gøre til Skamme«, er Anmelderen i »Ugeskrift for Læger« straks klar over, at Finsen har udført en meget stor lægelig Bedrift, hvis Følger næppe kan overses endnu. Derfor tales her om »vor nationale Ære«, det understreges, »at Nationen har Pligt til at hjælpe«, og til Slut opfordres »Stat og Kommune til at kappes om at yde Finsen den nødvendige Støtte.« Til Forklaring af det lægevidenskabelige Fakultets noget skeptiske og ret ki^tiske Indstilling overfor Finsen, en Indstilling, der i Hovedsagen forblev uændret i Finsens Levetid, tjener den Kendsgerning, at Fakultetets Medlemmer ikke var vante til at bedømme Genier. Hvad var da Finsen i Efteraaret 1896, da han traadte frem for Offentlig­ heden med sin store Opdagelse? Han var blevet Student i en sen Alder med anden Karakter. Han dumpede første Gang til Kantussen. Han fik kun anden Karakter til Embedseksamen. Han var ikke »sat i Gang« med et Disputats­ arbejde af nogen af »de store« indenfor Faget. Han var fattig, uden Forbin­ delser og dertil kronisk syg. Og saa begyndte han paa sine Lysstudier, han helbredte endogsaa Lupus; men han kunde ikke gøre Rede for det »lige saa vigtige Spørgsmaal om den Proces, hvorigennem Helbredelsen opnaas.« Finsen var i Sandhed en aparte Ælling, der var dukket op i den danske Ande- gaard. Han var Geniet. Men han trængte til hurtig Hjælp og god Hjælp, hvis Menneskeheden skulde naa at faa Gavn af hans geniale Opdagelse. Og Finsen fik Hjælpen, og selv lagde han hele sin Arbejdskraft i sit nystiftede medicinske Lysinstitut.

28