FinsenInstitutet

Et af de første Arbejder er udført af Hans Jansen (i ). Han benytter Lys fra en Kulbue i Forbindelse med et Finsenkoncentrationsapparat og finder, at Bak­ terier (Bacillus prodigiosus) kan dræbes af dette Lys gennem barberet Muse­ hud af Tykkelser indtil 1,5 mm, og at Virkningen især maatte tilskrives den »indre« ultraviolette (406— 322 m fi) og den blaaviolette Straaling. Hasselbalcli (2) fotograferer Spektret af en Kromayerbrænder paa Klorsølv- papir, dels med Hudpræparat umiddelbart foran Papiret og dels uden Præparat, og ved Sværtningsmaalinger under Anvendelse af en korrigeret Bunsen-Roscoe- Formel bestemmes Absorptionskoefficienter for ultraviolt Straaling i forskel­ lige Arter Menneskehud. Hasselbalclis Arbejde er banebrydende, og hans Resultater er egentlig i forbavsende Grad blevet bekræftet ved senere paa Institutet udførte Maalinger. Macht, Anderson og Bell har søgt at bestemme ultraviolette Straalers Pene- trationsevne i levende Væv (3) ; men det er overraskende høje Transmissioner de er kommet til, muligvis beroende paa en mindre hensigtsmæssig Maaleteknik. Det største og oftest citerede Arbejde inden for Studiet af det fysiske Grundlag for Lysbehandlingen er udført af Bachem (4). Ved Bestemmelsen af ultraviolette Straalers Penetrationsevne i forskellige Hudlag benytter Bachem en interessant Metodik, idet han fremstiller Frysesnit vinkelret paa Hudens Overflade i Tykkelser fra 10— 7c fi. Disse Snit bliver mellem 0,2 mm tykke Kvartsplader anbragt foran Spalten af en Kvartsspektrograf, saaledes at Hu­ dens Overflade og dermed ogsaa de forskellige Hudlag orienteres vinkelret paa Spaltens Længderetning. Ved Hjælp af en Kromayerbrænder optages en Række Transmissionsspektre med Eksponeringstider fra 1— 1000 S ek ; uden Præparat for Spalten optages Sammenligningsspektre med V25, Vs og 1 Sek Belys- ningstid. De forskellige Afsnit af en enkelt Spektrallinie benyttes saa til Be­ stemmelse af Transmissionen for den respektive Bølgelængde i de forskellige Hudlag, alle af samme Tykkelse. Metoden er i Princippet god, men der kan rettes vægtig Kritik mod den. Den anvendte fotografiske Teknik er meget usikker, og kun en ringe Del af den spredte Straaling (bag Huden) maales med, saa den maalte Transparens maa afvige betydeligt fra den virkelige. Den an­ vendte Hud er død, og Lyset passerer den i Retningen parallel med den cutane Side. Det følgende Afsnit i Afhandlingen omhandler UV-Straalers Penetra­ tionsevne i levende og død FTud, hvori bl. a. skelnes mellem »Ren Absorption og Spredning«, men Betragtningerne her er ikke overbevisende. I en nøjere Undersøgelse af Hudens Absorptions- og Spredningsforhold an­ vendes tre Metoder, hvorved Bachem kommer til det Resultat, at den spektro- fotometriske Metode ikke er saa egnet som Filtermetoden. Ved sidstnævnte Metode anbringes Hudpræparatet i direkte Berøring med den fotografiske Plade og bestraales med filtreret Lys. Bachem er klar over, at Metoden har Mangler,

249