FinsenInstitutet

Den aviære Type er højvirulent over for Fugle og Kaniner; ved Indpodning af i mg. Kultur intravenøst paa Kaniner dør disse efter 16— 20 Dages Forløb under en akut Infektion, der er meget karakteristisk og kaldes Type Y ersin. I Skema I, der er hentet fra K. A. Jensens Infektionspatologi, er givet en meget overskuelig Oversigt over Hovedtypernes Vækst- og Virulensejendomme­ ligheder. I det store og hele kan vi i Praksis henføre de fleste TB, som vi i Laboratoriet træffer paa ved Undersøgelse af tuberkuløst Materiale fra Men­ nesker, under den ene eller den anden af de 2 Hovedgrupper TB , nemlig de humane og bovine. Som Regel kan man, som allerede tidligere nævnt, alene paa Basis af Kolonimorfologien paa Løwensteins Substrat typebestemme T B ; hvor vi saaledes finder tydelig eugonisk Vækst, drejer det sig om den humane Type, og finder vi typisk dysgonisk Vækst, har vi med bovine TB at gøre. Er man i Tvivl, om Kolonierne i det hele taget er TB, maa man eventuelt foretage Ino- culation paa Marsvin intracutant, og er man i Vildrede med Hensyn til Type­ diagnosen, maa man ty til Kaninforsøget med intravenøs Indpodning af 1/100 mg. Kultur paa Kanin, hvorved man, jvf. Skema 1, som oftest vil kunne afgøre, om det er den ene eller den anden Type. Atypiske Stammer. Under Arbejdet i Laboratoriet træffer man Tid efter anden paa Tuberkel­ baciller, der afviger fra Normen, 1) enten ved at Kolonierne er ændret i mor­ fologisk Henseende, men har bevaret deres Virulens (Eks. dysgonisk humane Stammer), 2) eller ved at Kolonierne har bevaret deres Morfologi, men er æn­ dret i Virulens (Eks. virulenssvækkede humane og bovine Stammer), 3) eller ved at Atypien har ramt begge de typebestemmende Faktorer. I det føl­ gende skal Hovedlinierne i Resultaterne fra Undersøgelser over de atypiske Stammer trækkes op, saa at man kan faa et samlet Indtryk af, hvad der er fun­ det; da der er opnaaet nogenlunde samstemmende Resultater mellem Under­ søgelserne i Udlandet (Griffith) og de tilsvarende her hjemme, er de af K. A. Jensen og Medarbejdere foretagne smukke og udtømmende Undersøgelser lagt til Grund for den følgende Fremstilling. 1. Dysgonisk humane Stammer er karakteriserede ved, at de paa Lowensteins Substrat vokser dysgonisk, undertiden lige saa dysgonisk som de dysgonisk bovine; efter nogen Tids Forløb sker der, som oftest allerede i Primærkulturen og ellers i Subkulturen, en Udspaltning dels i smaa dysgoniske Kolonier, dels i store eugoniske humane Kolonier, og endelig kan der paa de smaa dysgoniske Kolonier fremkomme Knopper, der kan blive saa store, at de helt dækker Mo­ derkolonien. Subkulturen fra de smaa Kolonier indeholder atter en Blanding af smaa og store Kolonier, mens Subkulturer fra de store eugoniske Kolonier og

231

Made with