FinsenInstitutet

Blandt de 12 patienter fandtes kun j lyssensible, hos hvem solstraalerne for­ værrede lidelsen. Hos 6 var hudsymptomerne upaavirket af solbade, men patien­ terne var tolerante over for solens paavirkning og pigmenteredes godt, og hos 5 patienter havde sollyset en gavnlig indflydelse, naar symptomerne var blusset op ved sommerens begyndelse. Det maa herefter være indlysende, at det, bortset fra de 3 lyssensible patien­ ter, ikke kan være sollyset, der er den direkte aarsag til symptomernes opblus­ sen. Derimod fandt vi ved cutanprøverne hos disse patienter, at 8 gav meget kraftige reaktioner med luftbaarne allergener, idet 7 gav positive reaktioner med pollen og 1 slog meget kraftigt an paa svampesporer. Blandt de 7 pollen­ allergikere manifesterede allergien sig klinisk i 6 tilfælde enten som høfeber­ anfald med samtidig forværring af hudsymptomerne eller som opblussen af hudlidelsen alene i nærheden af hø, paa græsmarker o. 1. Blandt de 9, hvor hudsygdommen holdt sig uforandret om sommeren, fandtes 2 pollenallergikere, hos hvem allergien kun var manifest hos den ene og det i form af høfeber og asthma. Det essentielle af denne undersøgelse bliver da: 1. hos 23 af 45 patienter konstateredes gavnlig indflydelse af sollyset paa sygdommen, 2. hos 3 af 45 patienter konstateredes forværring af sollyset, 3. hos 6 af de 12 patienter, der forværredes om sommeren, kan forværringen skyldes pollenallergi. A f de 45 patienter er 2 j behandlet kortere eller længere tid med kulbuelys- bade, idet det paa grund af pladsforholdene har været nødvendigt at begrænse ordinationen til de sværeste tilfælde og til de patienter, hvor sygdommen i læn­ gere tid har vist sig refraktær over for anden terapi. Blandt de 27 behandlede patienter iagttoges bedring eller fuldstændigt svind af symptomerne i 17 tilfælde, 9 var upaavirkede, og i 1 tilfælde indtraadte forværring. I de tilfælde, hvor sygdommen paavirkes gunstigt af behandlingen, svinder kløen og dermed de objektive forandringer forholdsvis hurtigt, i de fleste til­ fælde allerede efter 4— 6 behandlinger, og pt. kan derefter holdes symptomfri eller næsten symptomfri under fortsatte lysbade, idet vi i almindelighed a f­ bryder behandlingen efter 30— 40 bestraalinger for at undgaa den excessive træthed, som kan blive følgen af overdosering. Iøvrigt bør behandlingens varig­ hed, navnlig for de ældre, udpræget kroniske tilfældes vedkommende, indrettes efter aarstidssvingningerne, saaledes at behandlingen sætter ind kort efter symptomernes opblussen og fortsættes indtil et par maaneder, før der efter patientens erfaring indtræder spontan bedring. Paa denne maade er det muligt selv ved alvorlige tilfælde at gøre tilstanden taalelig for patienterne gennem mange maaneder af aaret. Saafremt sygdommen ikke er aarstidssvingende, ind­ træder der oftest recidiv 2— 3 uger efter behandlingens ophør, et forhold, som

2 0 I