FinsenInstitutet

Mening sandsynligt, at vi ogsaa hos denne Gruppe Patienter vilde have været i Stand til at paavise Blærer, dersom vi havde haft Lejlighed til at undersøge dem under tilstrækkelig mange Udbrud. I Litteraturen er Lidelsens Polymorfi anført som et vigtigt Led i Diagnosen. 1 Modsætning hertil vil vi paa Basis af vort Materiale hævde, at D. h. ofte er en ret monomorf Affektion, og at Diagnosen fortrinsvis bør stilles paa den intense Kløen af lang Varighed og Elementernes karakteristiske Lokalisation. Eosinofili er fremhævet som et vigtigt Kriterium for Diagnosen af D. h. Hos 40 af vore Patienter er der foretaget Blodundersøgelse med Differential- tælling, ialt 60 Gange, og den højeste fundne Værdi er valgt til nedenstaaende Opstilling: o— 1 % : 3 Patienter Den gennemsnitlige Værdi er 5,36 %. De to højeste Værdier: 22 og 32 % eosinofile Celler, er fundet hos 2 Ptt. med meget svære Blæreudbrud, hvor D if­ ferentialdiagnosen overfor Pemfigus har været vanskelig. Hvis man anser over 5 % eosinofile Celler for patologisk, vil det ses, at kun 13 af 40 viser forhøjede Værdier. Efter vore Undersøgelser synes saaledes Eosinofili ikke at være noget værdi­ fuldt Kriterium for D. h. V i har ikke foretaget Jodkaliumprøve. Behandling: De Behandlingsmetoder, vi i dette Materiale har forsøgt, er Arsenik, Lys­ bade og Sulfonamider. Arsenik er ordineret som Tablettae Arsallyl (Leo), der indeholder Calcii allylarsinas 1 ctgr. pr. Tablet; der er heraf givet 1 Tabl. X 2 stigende til 2 Tablet X 3 dgl. i 1 Maaned. Der er givet en eller flere Kure efter dette Skema. Lysbade er hovedsageligt givet som Kulbuelysbade, enkelte Patienter har dog faaet Hg-Kvartslys. Der er givet universelle Lysbade 3 Gange ugentligt i ca. 3 Maaneder. Sid fonamider: V i har forsøgt Sulfanilamid, Sulfathiazol og Sulfapyridin, men er blevet staaende ved det sidste Præparat, som efter vor Erfaring yder de bedste Resultater, formentlig paa Grund af sin langsomme Udskillelse. V i i 1/-— 3 % : 15 — 3V2— 5 % : 9 — 5V2— 10 % : 9 — over 10 % : 4 —

194