FinsenInstitutet

To Omstændigheder maa ikke overses. Ofte — men langt fra altid — rager Lupusknuden noget op over Hudens Niveau som en lille Betændelsestumor. Under Behandlingen svinder denne, og Huden bliver plan som Følge af en lagvis Destruktion under Lyspaavirkningen. En lignende Destruktion mener Jansen, at man bør regne med ogsaa i Tilfælde, hvor Lupusaffectionen ligger indlagret i Huden uden at prominere, idet han formoder, at det syge Væv lidt efter lidt skydes frem mod Overfladen, efterhaanden som det destrueres af Lysbestraalingerne, den ene efter den anden. Det er dog ikke lykkedes at paavise, at noget saadant sker, i hvert Fald ikke i nogen betydelig Udstræk­ ning. Der hviler stadig noget meget gaadefuldt ved Finsenbehandlingens V irk­ ning paa Lupus vulgaris. I et Arbejde fra 1930 forsøgte Forfatteren en Forklaring i Samarbejde med K. A. Heiberg. V i undersøgte hvordan det var gaaet med nogle stærkt lys­ behandlede Lupusknuder, som man af forskellige Grunde havde besluttet at excidere, hovedsagelig fordi Lysbehandlingen selv om den ofte var blevet gentaget ikke havde kunnet faa Bugt med Sygdommen, og hvor vel at mærke den histologiske Undersøgelse af Vævet havde vist, at det lupøse Væv ikke var blevet totalt fjernet, men at der saa vidt man kunde dømme var blevet noget tilbage. Her viste det sig, at i over Halvdelen af Tilfældene var der ikke senere kommet noget klinisk synlig Recidiv, mens dette var sket i Resten af Tilfældene. Dette maa naturligt tydes paa den Maade, at de smaa tilbageblevne Rester af tuberkuløst Væv ikke havde været i Stand til at vokse videre op mod Overfladen, enten fordi der simpelthen var sket en spontan Helbredelse, saaledes som det kendes fra saa mange Former af Tuberkulose, forøvrigt ogsaa netop fra Lupus vulgaris, hvor man jævnligt ser en Opheling, i hvert Fald en tilsyneladende Opheling, i Centrum af en Plaque, eller fordi den lille tilbage­ blevne Rest er blevet indkapslet. Mange af disse Lupusrester laa forøvrigt ret dybt i Huden, helt nede i Subcutis, hvor vi ved at deres Vækstbetingelser er mindre gunstige end i selve Corium og Epidermis. Dette er i hvert Fald en Forklaringsmulighed og harmonerer for saa vidt godt med den velkendte kliniske Erfaring, at en Lupus, der tilsyneladende er blevet helbredet ved Finsenbehandling endnu efter en lang Aarrække kan frem­ byde et lille Recidiv i det tilsyneladende svgdomsfri Ar. Dog tør man ikke ude­ lukke, at det i nogle af disse Tilfælde kan have drejet sig om en ny Udsæd af Blodvejen, men naar der ikke samtidig kommer friske Eruptioner andre Steder paa Huden end i det gamle Lupusar, maa det dog anses for rimeligt, at man staar over for et Recidiv »in loco«. Paa den anden Side vilde det dog være fejlagtigt at tro, at der i stor Ud­ strækning skulde ligge Lupusvæv skjult under de smukke gamle Cicatricer hos mange af vore velundersøgte og velkontrollerede sygdomsfri gamle Lupus­

188