FinsenInstitutet

Fig. 18. Kaninører Tykkelse 0,7 mm, bestraalet med Lys. I a Ublandede Kul Nr. 1. II a Nikkelkul Nr. x. i b Ublandede Kul Nr. 2. II b Nikkelkul Nr. 2.

er blot tilnærmelsesvis saa gode. Denne Kendsgerning kan der ikke rokkes ved, selv om man paa visse store Lupuskliniker i Udlandet ikke har faaet Øje derpaa. Saaledes skriver Overlæge Ado lf Kreiner fra det store Lupusheilståtte i Giessen endnu i 1939: »Die Methoden, die zur Lupusbehandlung vorgeschlagen und beschritten worden sind, haben trotz ihrer sehr grossen Zahl noch su keinem auch nur anndhrend befriedigend Ergebnis gefiihrt.« Og /. Charpy skriver endnu skarpere i 1946: »LaFinsenthérapie est con- damnée.« Det aldeles uberettigede i disse Paastande vil med stor Tydelighed fremgaa af det ovenfor anførte. Nu kan man naturligvis sige, at disse Erfaringer er tilstrækkelige, og at det er af underordnet Betydning at skulle give en Forklaring paa eller dog en Udredning af, hvorfor Resultaterne er saa udmærkede. Vanskelighederne ved at finde en rimelig Forklaring opdagede man hurtigt. Man blev tidligt klar over, at det ultraviolette Lys maatte være det afgørende i Finsenbehandlingen af Lupus, og tillige at Penetrationsevnen var yderst begrænset. Jansen fandt ved sine indgaaende Undersøgelser over de Virkninger, som kunde opnaas ved de oprindelige ret svage Finseninstallationer, kun naaede ca. 0,7 nim i Dybden. Men Lupusvævet vil i de allerfleste Tilfælde gaa væsentlig, ja adskilligt mere i Dybden. Hvorledes skal man nu forklare dette?

187