FinsenInstitutet

2 2,5 Timer for at opnaa samme Virkning som kunde faas paa 15 Minutter uden Ind­ skud af Hudfilter. De mange Forsøg gav forbavsende ensartede Resultater for Absorptionskoeffecientens og Halveringslagets Tykkelse, nemlig ca. 0,95 og ca. 0,3 mm for de forskellige Forsøg, der foretoges med Hud af 0,7— 1 mm’s Tykkelse. Det maa dog paa ny fremhæves, at de Reaktioner, man opnaar, er meget svage, saaledes at man kan stille sig tvivlende overfor, hvorvidt de er stærke nok til at øve en afgørende Virkning paa Lupusvævet. Ved direkte Forsøg med Behandling af friske Lupusknuder iagt­ tog man, at der kom en Virkning, men den var svag: moderat Rødme og Ulceration men uden tydelig Blæredannelse. Efter 3 Behandlinger saas Affektionen kendelig fladere, men der var ikke Tale om Helbredelse. Det lykkedes ikke gennem disse mange tidsrøvende ]'orsøg at komme til nogen tilfredsstillende Besvarelse: kun det langbølgede Lys havde en rimelig Penetrationsevne, men dets Virkning var meget svag. Som noget relativt nyt kunde anføres at Lys af en Bølgelængde paa 3130 A havde en noget bedre Penetration end man maaske kunde have ventet. Den umiddelbare Konsekvens af dette maatte blive, at man kunde vente at faa en særlig Nytte af Lys, som ligger i Omraadet mellem 3130 og 3660. Forklaringen paa Ivviksølvkvartslysets (Kromayerlampens) tydelige Underlegenhed over for Kulbuelyset (Finsenlampen) maatte da blive, at Kviksølvlyset er omtrent tomt for Energi i dette Omraade, mens Kulbuelyset dog har nogen Virkning. En relativ Bekræftelse paa dette fik man ved Forsøg med at indskyde et Filter med Nitrosodimetylæmin (0,025 % ) i et Lag af 5 mm og sammenligne Resultaterne ved Ind­ skydelse af et Filter af Ultrasinglas paa 1,7 mm. Det første absorberer Hovedparten af Lysstraaler, der er længere end 3700, det andet Hovedparten af Straaler, der er mere kort­ bølgede. De to hinanden modsatte Absorptionskurver har stort set samme Krumning. Prø­ vede man nu det Kulbuelys, der havde passeret et af disse Filtre og derefter et Hudlag paa 0,5, fandt man, at det Lys, der havde passeret Filtret med Nitrosodimetylæmin, gav en kendelig kraftigere Erythem paa en upigmenteret Underarm end det, der havde passeret Ultrasinfiltret. Supplerende foretoges ogsaa Forsøg med Kulbuelys, der havde passeret forskellige Glasfiltre med varierende Absorption fra en Plade af Pyrexglas paa 2,8 mm, der absorberer næsten alt under 3130, til en Plade af Ultrasinglas, der absorberer næsten alt under 3600. Disse Forsøg foretoges baade paa stærkt pigmenteret Hud og paa albinotiske Kaniner. Det var i alle Forsøg paafaldende, hvor langt svagere Virkningen paa Huden blev, efterhaanden som der blev indskudt stærkere absorberende Glasfiltre, selv om Bestraalingstiderne gjordes længere ved de sidste Forsøg for at kompensere Svækkelsen af det mere langbølgede Lys. Det fortjener at bemærkes, at man gennem Pyrexglas fik en Virkning paa den blege Men­ neskehud, som var meget svagere end den man faar ved ufiltreret Lys. \ ed histologisk Undersøgelse fandt man en Dybdevirkning paa ca. 1 mm ved ufiltreret Lys, paa 0,5 mm gennem Pyrexglas. Pyrexglas (2,8 mm tykt) svækker Straaleomraadet under 33 °° Å til lidt under Halvdelen af sin oprindelige Energi. Konsekvensen af det ovenfor anførte blev, at man maatte søge at finde en Kultype, som var særlig ydedygtig i dette Omraade, og vi fandt da efter mange Forsøg, at det bedst egnede var et Kul med en nikkelholdig Væge (se lHig. 17)- Paa Fig. vil ses, at dette Kul indeholder mere end dobbelt saa megen Energi som de hidtil anvendte rene Kul, i det Omraade, som her diskuteres: Nikkel­ kuls Energi ved 3500 er 2,5 Gange saa stærk som det rene Kuls, ved 3400 3 Gange, mellem 3300 og 3200 0,5— 2 Gange saa stærk. Længere ude i Spektret bliver Forskellen meget stor, men dette har ikke reel terapeutisk Betydning.

1 8 5