FinsenInstitutet

udmærker sig ved sin uhyre Modstandsdygtighed og Utilgængelighed for snart sagt enhver terapeutisk Paavirkning (bortset fra Lyset). Sidst i Tyverne paabegyndtes et omfattende Arbejde for at naa frem til en mere effektiv Lysbehandling, til at intensifiere denne. Den første Opgave her blev at blive klar over, hvilket Spektralomraade, der var det afgørende for et heldigt Udfald til Lysbehandlingen: Problemstillingen blev ret simpel: det kortbølgede ultraviolette Lys er uden Sammenligning det, som har den største

F ig. 17. Udstraaling fra en Kulbue med Jævnstrøm.

I Siemens A -K u l.

II Schneeweisskohlen (Siemens).

III Nikkelkul ('National-Carbon Co.)

biologiske Virkning, men til Gengæld absorberes det uhyre let allerede i Hudens Overflade. Det mere langbølgede ultraviolet penetrerer langt bedre, men er til Gengæld lidet virksomt. Det bør her indskydes, at vi, ligesom Jansen, fandt, at de synlige Straaler, violette og blaa, som Finsen navnlig i Begyndelsen lagde saa stærk Vægt paa, ikke havde nogen sikker biologisk Virkning. V ed en Op­ stilling, som i Finsen-Lomholt-Lampen, med en Kulbue paa 30 Ampéres, anbrag­ tes et Vandfilter paa 20 cm og det sædvanlige ammoniakalske Kobbersulfatfilter,

■83