FinsenInstitutet

Fig. 13 b.

Fig. 13 a.

herpaa er sandsynligvis, at selve Støttesubstansen, særlig de collagene Fibriller, næsten ikke paavirkes. (Dette betinger, at »Mærket« efter Behandlingen bliver saa svagt udtalt.) Nogen dybtgaaende Beskadigelse af Cellernes livsvigtige Dele, som ved Røntgen, sker ikke. Som Følge heraf lader Lysbehandlingen sig gen­ tage et næsten ubegrænset Antal Gange, uden at man risikerer at gøre Skade. Men Jansen var ved denne Udvikling, hvor han lagde Hovedvægten paa Betændelsen i Vævet, endnu ikke kommet Kærnen i Spørgsmaalet nærmere: »Hvordan kan man forklare, at denne saa ganske overfladiske Paavirkning kan helbrede Lupus, som dog ofte gaar flere mm i Dybden?« Thi den iagttagelige Lysvirkning naar jo ikke nævneværdigt mere end 0,5 mm i Dybden. Jansen tog da sin Tilflugt til den Forklaring, at Dybdevirkningen kunde fo r­ klares derved, at der skete en lagvis Destruktion af de patologiske Elementer. Ved gentagen Bestraaling kunde man da tænke sig, at det patologiske Væ v under de livlige Ophedningsprocesser lidt efter lidt blev bragt frem til O ver­ fladen og »destrueret«. Man vil hurtigt se, at disse Forklaringer gør et ret svævende og betinget Ind­ tryk. Det er svært for A lvo r at tro, at de skulde kunne dække den haandfaste Kendsgerning — som er aldeles ubestridelig — at 75 % af vore Lupustilfælde bliver symptomfri, heriblandt mange kolossale, ja »massive«.

180