FinsenInstitutet

Ved Sammenligning a f disse to Tabeller vil det være indlysende, hvor vig ­ tigt det er at Lupustilfælde bliver tidligt diagnostiseret og at Behandlingen gen­ nemføres energisk. Det maa her være berettiget paany at fremhæve Finsen- behandlingens Overlegenhed over alle andre foreslaaede Behandlingsmetoder. Der foreligger hidtil ingen Beretning om Resultater af tilsvarende Værdi, som de her anførte. Det maa dog fremhæves, at Betingelsen for helt gode Resul­ tater ikke blot er Valget af Finsens Metode, men ogsaa at denne gennemføres med pinlig Omhyggelighed af et øvet Personale under Ledelse af en erfaren Dermatolog, saaledes som vi bestræber os for paa Finseninstitutet, hvor der hidtil har været alle mulige Betingelser for at gennemføre denne Behandling efter Finsens oprindelige Idé, idet man indtil fornylig har haft et saa stort Antal Behandlingsapparater og Sengepladser til sin Raadighed, at man har kun­ net modtage alle Lupustilfælde og behandle dem saa længe, det var ønskeligt og gennemførligt under Hensyn til Patienternes Tid. Ser man Beretninger fra Udlandet, hvor Finsenbehandlingen ogsaa har været anvendt, er Resultaterne desværre kendelig ringere, og det samme gælder og­ saa, hvor Behandlingen ledes af Røntgenologer (Hospitalstidende Nr. 27, 1937). Om Finsenbehandlingens Virkemaade. Det er med alvorlig Beklagelse, at man maa fastslaa, at vor Viden om F in­ sens Lysbehandling, hvad den teoretiske Side angaar, stadig er yderst mangel­ fuld. Dette gælder i første Linie Lysbadet, men ogsaa i vid Udstrækning den lokale Behandling med koncentreret Kulbuelys, Lupusbehandlingen, som vi her beskæftiger os med. O g det skønt der har været sat adskilligt ind paa at klare dette Spørgsmaal baade ved fysiske Maalinger og ved histologiske Undersøgelser. V i gentager, at Finsens oprindelige Teori var, at Tubercelbacillerne blev dræbt a f de kemiske Straaler, ultraviolette, violette og blaa, naar disse i stor Mængde koncentreredes paa Huden. Han støttede sig bl. a. her til den Iagt­ tagelse, at Lysstraaler, der har passeret et hvidt, blodtomt Kanin-Øre, Tykkel­ sen opgives ganske vist ikke, endnu er i Stand til at dræbe Bakterier (bac. prodigiosus). Imidlertid viste senere LTndersøgelser a f Finsens Elev, H. Jansen, at dette ikke kunde holde Stik. Disse Forsøg førtes videre af H. Jansen, som kom til det Resultat, at bac. prodigiosus lod sig dræbe ved Bestraaling med en Kulbuelampe paa 70 Amp. og 60 Volt, naar Lyset koncentreredes med et af Finsens sædvanlige Koncentrationsapparater med en Diameter af 8 cm an­ bragt 13 cm fra Kulbuen. Bakteriekulturen anbragtes umiddelbart under H u ­ den (Musehud og Menneskehud), idet man ved Vandafkøling sikrede sig mod Opvarmning (under 30 Gr.). Jansen fandt, at Bakterierne i enkelte Tilfælde dræbes bag en Hudtykkelse paa 1,5 mm, men dog ikke sikkert længere nede

178