FinsenInstitutet

F I N S E N S T Ø R D I Æ T F OR . B U G V A T T E R S O T I hele sin Fritid var Finsen travlt optaget af Lyseksperimenter. Familien ernærede han dels gennem sin Prosektorgage, men især ved Manuduktørvirk- somhed; dog — Helbredet var sløjt. Den Leverlidelse, der siden 1883 havde plaget ham og ofte foraarsaget Hospitalsindlæggelser, var nu blevet kompliceret med Ascites (Bugvattersot) og Hjertesymptomer somKortaandethed og Hjerte­ banken ved Anstrengelser, saaledes at han havde vanskeligt ved at taale Trap­ per. Kronisk syge Læger forfalder ofte til Hypokondri og Tungsind, fordi de kender Sygdommens endelige Udfald. Men Finsen reagerede anderledes overfor sin Sygdom. Han optog i sin Egenskab af Læge en energisk Kamp imod sin Sygdom, og som den fødte Forsker han var, brugte han sit syge Legeme som Forsøgsobjekt. Selvom han paa ingen Maade var Specialist i Hjerte-Lever­ sygdomme, udfandt han paa egen Haand en særlig Tørstekur, der i modificeret Form anvendes den Dag i Dag, og gennem hvilken det lykkedes ham delvis at holde sin Ascites i Skak og betydeligt forbedre sin Arbejdsevne. For at ogsaa andre Patienter kunde faa Gavn af disse Erfaringer, skrev han i »Ugeskrift for Læger« (21. Sept. 1894) en større Afhandling: »Om Behandling og Forebyggelse af Ascites«. Indledningen skal gengives her, fordi den er saa typisk for Finsens uselviske og heroiske Tankegang: »Da jeg i flere Aar af og til har lidt af Ascites, har jeg haft særlig god Lejlighed til at foretage Eksperimenter med Hensyn til Behandlingen og Profylaksen af denne Lidelse, og selv om jeg maaske ikke har benyttet denne Lejlighed saa godt, som den kunde benyttes, tror jeg dog, at nogle af de Erfaringer, jeg har gjort, kunne have en vis Betydning. Som det fremgaar af Overskriften, er det om den praktiske Terapi, at disse Linier komme til at dreje sig, idet mine Forsøg nemlig ere udførte hovedsagelig i det Øjemed at finde Midler til at gøre mig selv rask.« Finsen, der paa dette Tidspunkt var 33 Aar, oplyser blandt andet, at hans Lever-Hjertelidelse nu havde varet de sidste 10 Aar og havde medført adskil­ lige Hospitalsophold. I 1887 var Leveren saa meget forstørret, at »den med sin Rand i Midtlinien naaede til Umbilicus (Navlen), mens Milten naaede en Haandsbredde under Curvaturen (Ribbensranden).« Asciten var i 1891 saa generende, at han tænkte paa at underkaste sig en Underlivspunktur. Paa samme Tidspunkt saa han tilfældigvis en Afhandling om »den Schroth ’ske Tørdiæt«, der blev anbefalet for Ansamlinger i Led, for Syfilis og Rheumatisme, men — ikke for Ascites. Finsen fik nu den Tanke, om det ikke var muligt simpelthen at tørre Asciten ud ved at tilføre Legemet saa lidt Vædske som muligt. — Han gik straks i Gang med at forsøge paa sig selv. Fin seninstitutet. 2 17