FinsenInstitutet

Alene dette gav en aarlig Besparelse af henved 50 -° 0 ° K r. Samtidig blev Be­ handlingen mere effektiv, dog er det vanskeligt at afgøre, om dette blot skyldes, at den lettere lod sig gennemføre.

ER STA TN ING SM E TO D ER Den oprindelige Finsenbehandlings relative Besværlighed og Kostbarhed har bevirket, at man i Tidens Løb har forsøgt at erstatte den med andre Metoder, som var simplere og billigere. Det vil være rimeligt her at omtale et Par af de vigtigste. Kromayerlampen. Dette er en vandafkølet Kviksølvkvartslampe, hvis Strømforbrug kun er nogle faa Am­ péres, og som tillige er meget simpel at anvende. Den er første Gang beskrevet af ICromayer: »Deutsche medicinische Wochenschrift« 1906. Kviksølvlyset har, i Modsætning til Kulbue­ lampen, der i Hovedsagen har et kontinuerligt Spektrum, et Liniespektrum, som er maalt nøjagtigt paa Finsenlaboratoriet af Prof. E. S. Johansen (Strahlenterapie Bind 6 19x5). Som man ser, er Straalingen meget rig paa biologisk meget aktivt ultraviolet Lys, og der knyt­ tedes fra første Færd store Forhaabninger til den i Lupusbehandlingen, og den har i de forløbne A ar været anvendt i overmaade stor Udstrækning og anvendes stadig meget, sær­ lig hvor man ikke raader over en Finsenlampe. Der har været ført omfattende Diskussioner om de to Behandlingsmaaders indbyrdes Værdi, men det endelige Resultat er blevet det, som man ret hurtigt kom til paa Finseninstitutet, at Kromayerlampen vel havde en god Ind­ flydelse paa Lupus, men dog langt fra saa sikker en Virkning som Finsenlampen. Det var kun et Mindretal af Lupustilfælde, som det lykkedes at helbrede. Den fremkalder en vold­ som, men ret overfladisk Lysbetændelse, og Regenerationen efter Betændelsen er ikke saa livlig som efter Finsenlampen. Da man formodede, at dette kunde skyldes det store Ind­ hold af destruktivt virkende, meget kortbølget Lys, forsøgte man at afskærme dette ved at indlægge en Plade af det allerede ovenfor nævnte Blauuviolglas (se Side 163). Herved svækkedes Virkningen, idet Reaktionen fik et lidt mindre voldsomt, for Huden mere skaan- somt Forløb. Dog lykkedes det heller ikke ved denne Modifikation at opnaa de forønskede Resultater, skønt Filtret efter Haxthausens Erfaringer ved Finsenlampen skulde være vel­ egnet i Lupusbehandlingen. Heller ikke denne Modifikation har i Længden kunnet gøre sig gældende. En indgaaende Redegørelse for Lysreaktionen ved Kromayers Kviksølvlampe i Sammenligning med Finsenreaktionen, har Dr. med. Hans Jansen givet i Finseninstitutets Festskrift af 1908 og i »Archiv fiir Dermatologie und Syfilis, Bind 90«. Intensollampen. Intensollampen er en ny Kviksølvlampe, fremstillet af Firmaet Philips, Eindhoven. Bræn­ deren er et tykvægget Kvartsrør med en Lysning paa 2 mm og en Længde paa 10 mm. Spektrets Udseende ændres fra et udpræget Liniespektrum (se Fig. 8) til et mere kontinuert Spektrum (se Strahlentherapie Bd. 59, S. 386, 1937, den ubrudte Linie). Intensiteten af denne Lampe er meget stærk, langt stærkere end ved den oprindelige Ivviksølvkvartslampe. I sin oprindelige Udformning er den forsynet med et buet Vindue af 40 mm’s Diameter. Men lægges dette direkte paa Huden, vil der straks fremkomme en regulær Forbrænding, selv om der øves et fast Tryk og selv om den paagældende Kvarts­ skive afkøles meget effektivt med Vand; ca. 3 1 . i Minuttet (se Fig. 9). Philips Værkerne overlod os allerede i 1936 et Par Lamper til Forsøg over for Lupus vulgaris. Hidtil er vore Forsøg vist nok de eneste mere omfattende, som endnu foreligger 167 l