FinsenInstitutet

Inden vi slutter denne Oversigt over Finsens Indsats, er det rimeligt at præ­ cisere Behandlingens Effektivitet, saaledes som Finsen selv bedømte den, nem­ lig at man ved den var i Stand til at helbrede et Flertal af Lupustilfælde, og som Regel med et fortrinligt kosmetisk Resultat. V i ser endnu stadig disse Patienter fra Finsens T id : Patienter, som har holdt sig symptomfri i over fyrretyve Aar, de fleste med smukke, glatte Ar. Men Finsen havde ogsaa Øjet aabent for Behandlingens Ulemper. Den var først og fremmest meget tids­ røvende. De Pletter, som kunde behandles, var kun ca. 2 cm i Diameter, og hver Behandling tog ca. 2V2 Time. Man kan forstaa, at Gennembehandlingen a f et større Lupustilfælde maatte tage meget lang Tid, ja, i adskillige Tilfælde, ved meget store Udbrud, blev den uigennemførlig. Som Følge af Behandlingens Langvarighed blev den ogsaa meget kostbar, ikke mindst fordi Behandlingen af hver enkelt Patient krævede den stadige Overvaagen a f en Assistent. I U d ­ landet, f. Eks. i Wien, hvor der findes et Lupushospital, der er endnu større end Finseninstitutet i København, har man søgt at bøde herpaa ved en mekanisk Opstilling, idet Trykapparaterne spændes fast paa Patienterne med elastiske Baand. E fter vor E rfaring kan dette dog ikke sikre et helt tilfredsstillende Resultat. I W ien erstatter man ogsaa i vid Udstrækning skolede Sygeplejersker med Lupuspatienter, saaledes at den ene Patient overvaager den andens Be­ handling. Heller ikke dette er tilfredsstillende. Finsen selv var klar over disse Ulemper, og der er ingen Tvivl 0111, at det er Behandlingens Besværlighed og Kostbarhed, som i Aarenes Løb har bevir­ ket, at Finsenbehandlingen, efter de første Aars Begejstring, ikke har vundet den Udbredning, som den fortjener, men tværtimod er blevet opgivet adskillige Steder, hvor den havde vundet Indpas. Det er da ogsaa paa disse Punkter, der i de sidste tyve Aar har været gjort en Indsats paa Finseninstitutet, mens man, hvad det principielle angaar, fuldt ud har kunnet følge de Retningslinier, som fra første Færd har været angivet af Niels Finsen. Man kan her citere nogle af de sidste Linier, som Finsen skriver om sin Lupusbehandling: »Forbedringen af Lyset vil bestaa i at skaffe Lys, der er saa rigt som muligt paa kemiske Straaler og saa fattigt som muligt paa Varmestraaler.« Det første Forsøg paa at realisere Finsens Idé 0111 Forbedring a f Lysets biologiske Kvalitet ved Lupusbehandling, skyldes H. Haxthausen. Han fo r­ synede Finsenlampen med Blauuviolglas, et blaat koboltholdigt Uviolglas, som fremstilledes af Schott & Genossen, og som tidligere har været anvendt i Kromayerlampen. Dette Glas lader praktisk talt alt ultraviolet Lys passere med Undtagelse af det allermest kortbølgede, som er værdiløst for Finsenbehandlin­ gen, fordi det absorberes allerede i Epidermis. Derimod absorberer det næsten alt grønt, gult og en Del af det mest kortbølgede røde Lys, hvorimod Lys med

1 1 *

163