FinsenInstitutet

d e r : rødt, gult, grønt. Hertil forsøgtes baade Plader af blaat Glas, Opløsnin­ ger af Metylenblaat og en ammoniakalsk Opløsning af Kobbersulfat. Finsen blev ret hurtigt klar over, at den sidste Vædske »spektralt« var den bedst eg­ nede, men Anvendelsen frembød en stor teknisk Vanskelighed, idet det inde­ holdte Kobber blev udfældet ved Berøring med Linsernes Metalindfatning. Vædsken maatte idelig skiftes. For Behandling med Kulbuelys viste det sig dog hurtigt, at Farvefiltre var overflødige. Patienterne kunde uden Vanskelig­ hed taale de Lysmængder, som de nye Apparater kunde præstere, naar blot Huden køledes med et Trykapparat og Lyspletten ikke blev gjort for lille. Der skulde gaa mange Aar, før Spørgsmaalet om Farvefiltre igen blev aktuelt. Derimod var et Farvefilter nødvendigt ved Sollysbehandling, især naar Solen stod højt paa Himlen, og Finsen benyttede da tilsidst altid den ammoniakalske Kobbersulfatopløsning. »Saavel af Hensyn til Varmebortskaffelsen som af Hensyn til den ringe Absorption af kemiske Straaler bør man absolut fore­ trække den ammoniakalske Kobbersulfatopløsning.« (Meddelelser IV Side 19). Overhovedet har Finsen ofret megen Tid paa Udarbejdelsen af egnede A p ­ parater til Sollysbestraaling. Efterhaanden gled de dog helt i Baggrunden af og saa uregelmæssigt, at det er umuligt at gennemføre en systematisk Be­ handling med dette, især naar der kræves saa forholdsvis besværlige Opstillin­ den kendte praktiske Grund, at klart Sollys her i Landet forekommer saa lidt ger, som Tilfældet er med Finsenbehandlingen. V i vil derfor ikke gaa nær­ mere ind paa dette Spørgsmaal her, skønt det i og for sig nok kunde fortjene det, ikke mindst set fra et teoretisk Synspunkt. Finsen synes ikke at være kom­ met til nogen sikker afsluttende Konklusion med Hensyn til den indbyrdes terapeutiske Værdi af Sollys og Kulbuelys. Meddelelse Nr. IV Side 40 skriver h an : »A f hvad jeg her har anført vil man faa et ret tydeligt Billede af det elektriske L y s’ Overlegenhed, og dog er det mærkeligt nok saaledes, at vi paa Lysinstitutet ikke for Lupusbehandlingens Vedkommende har faaet noget be­ stemt Indtryk af, at Behandlingsresultaterne er daarligere i den Tid, hvor der er megen Solbehandling, end om Vinteren, naar vi aldeles ikke bruger S o l; tværtimod har vi i alt Fald tidligere været tilbøjelige til snarere at tillægge Solbehandlingen en gunstigere Virkning paa Patienterne og et gunstigere Fo r­ løb af Behandlingen.« Men han tilføjer i en Note: »Denne Opfattelse, som jo er et rent Skøn, maa nu vist nok ændres en Del«, og derefter kommer der en Udvikling, som viser hen til, at Lupuspatienters Almentilstand er bedre 0111 Sommeren end om Vinteren. »Det er en almindelig Erfaring — det er noget, vi stadig hører a f vore Lupuspatienter — at de lokale Affectioner ofte spon­ tant bedres om Sommeren og forværres om Vinteren.« »Den lokale Solbehand­ ling er jo kombineret med Ophold i fri Luft og Solskin, og altsaa en Slags almen Behandling i Sollys.«

Finse ninstitutet. 11

16 1