FinsenInstitutet

gang til Huden, havde vist sig at give gode Resultater i Praksis. Sandsynligvis opmuntret af dette Held fortsatte han nu sine Studier over Lysets Problemer. Allerede i Hosp.tid. for i. November samme Aar findes en ny Afhandling af Finsen med Titlen: »Om de kemiske Straalers skadelige Virkning paa den dyriske Organisme«. Med denne Afhandling har Finsen i Virkeligheden taget et helt nyt fysiologisk Emne op, idet han ikke blot undersøger Virkningen paa Huden, men paa hele den dyriske Organisme. De kemiske Straaler kaldes de Lysstraaler, der stammer fra Spektrets blaa, violette og særlig ultraviolette Del; mens de røde og infrarøde Straaler, der findes i Spektrets anden Del og er særlig karakteristiske ved deres varmefrembringende Egenskaber, benævnes de fysiske Lysstraaler. I Begyndelsen af Afhandlingen citerer Finsen først andre Forskeres Forsøg med de forskellige Spektralfarvers Indvirkning paa Huden og omtaler herunder blandt andet Kulbuelyset som Lyskilde. Derpaa beretter han om nogle originale Forsøg med de kemiske Lysstraalers Indvirkning paa Haletudser. Udfra disse og lignende Forsøg og særlig »det røde Værelse«s gunstige Indflydelse paa Koppepatienter, naar Finsen til den Konklusion, at Mikroorganismer befinder sig bedre i rødt Lys end i violet, hvorfor Udelukkelse af de kemiske Straaler snarere vil forbedre deres Livsbetingelser end forværre dem. I denne Konklusion aner man det teoretiske Grundlag for Finsens Lupus­ behandling. I samme Nummer af Hosp.tid. findes et Referat: »Behandling af Kopper med Udestængning af de kemiske Straaler«. Referatet er en kort Oversigt over Lazaretlæge Svendsen’s Beretning i »Medicinsk Revue« om Koppeepide- mien i Bergen og Resultaterne af Behandlingen med »Finsens røde Værelse«. Finsen har helt og udelt Æren af at have indført og videnskabeligt begrundet Anvendelsen af »det røde Værelse« i den moderne Behandling af Kopper. Ejendommeligt nok havde man i Middelalderen rent empirisk fundet hen til den samme Behandlingsmetode. Dette meddelte Medicinalhistorikeren, Professor Julius Petersen i en lille Opsats i Hosp.tid. for 8. November samme Aar. Julius Petersen anførte heri blandt andet, at den kongelige engelske Livlæge Gaddesden (ca. Aar 1300) havde haft stort Held med at behandle Koppe­ patienter i røde Omgivelser, en Behandling som endog Thomas BarthoUn lov­ priser, og som man anvendte i det 18. Aarhundrede. I sin Egenskab af Medici­ nalhistoriker kendte Julius Petersen denne Behandlingsmaade længe, inden Finsen foreslog den, men han fandt dog ikke paa selv at anvende den i Praksis eller anmode mindre historisk kyndige Kolleger 0111 at gøre Forsøg' med den. Finsen — derimod — fandt selv, ledet af sit Geni, paa Behandlingen og gjorde gennem Indførelsen af »det røde Værelse« i Koppebehandlingen Lægeviden­ skaben en stor Tjeneste.

16

Made with