FinsenInstitutet

Finsen interesserede sig ogsaa meget for Spørgsmaalet om Lysets Evne til at trænge gennem det levende Væv. Han fandt, at koncentreret Sollys, der var gaaet gennem Øret paa en hvid Kanin, var i Stand til at dræbe Bakterier. Det var bl. a. paa Grundlag af denne Iagttagelse, at han i Begyndelsen opfattede den helbredende Virkning, som koncentreret Lys havde vist sig at besidde over for Lupus vulgaris, som beroende paa, at Lyset direkte dræbte Tuberkelbaciller i Vævet. Finsen beretter i det nævnte første lille Hefte, at han har behandlet ialt n Patienter med Lupus vulgaris, alle gamle og vanskelige Tilfælde, men meddeler kun lidt om Behandlingsresultater, det hele er jo endnu for frisk. Finsens næste Meddelelser fremkommer i Serien: »Meddelelser fra Finsens medicinske Lysinstitut«, den første i Januar 1899. Han fremhæver her, at Lysets Virkning paa Huden intet har at gøre med Varmevirkning: Rødmen kommer langsomt, »først efter nogle Timers Forløb, og har sit Maximum V2 til 1 Døgn efter Paavirkningen«, og endvidere, at denne Rødme holder sig længe, samt at en simpel Frottering af Huden endnu efter 6 Maaneders For­ løb er i Stand til at fremkalde en stærk reaktiv Hyperæmi paa det bestraalede Parti, mens de omgivende ikke bestraalede Hudpartier ikke paavirkes. Det næste meget vigtige Fremskridt, der skete, var, at Finsen i 1897 f ra at benytte Glaslinser i sine Samleapparater, gik over til at benytte Kvartslinser. Kvarts absorberer ikke ultraviolet Lys, saaledes som Glas gør det, især naar der skal benyttes tykke Linser. Imidlertid er Naturkvarts et overmaade kostbart Stof, og det er navnlig umuligt at anvende det i store Dimensioner. Saadanne forefindes kun sjældent, og Prisen stiger derfor meget stærkt med Størrelsen. Det eneste Kvarts, som dengang var tilgængeligt, var den krystallinske Natur­ kvarts, Bjergkrystal, som hugges ud af Bjergene. De største Linser, som F in­ sen da mente at kunne arbejde med, var paa en Diameter a f 70 mm, senere øgedes denne dog til 80 mm, men videre var det umuligt at komme blot a f øko­ nomiske Grunde. Hver enkelt Linse kostede i 1924 180 K r. Allerede i Slutningen af 1897 havde Finsen sin oprindelige Model til dette Behandlingsapparat færdig. Rundt om en Kulbuelampe paa 50 Ampéres Jævn­ strøm anbragtes i et Kors 4 Samleapparater, bygget som lange, slanke Mes­ singkikkerter forsynet med 4 Kvartslinser, og med et indskudt Lag af de­ stilleret Vand 30 cm langt. Patienterne anbragtes liggende eller siddende, hver ved sit Samleapparat, og den Plet, der skulde behandles, blev placeret lidt foran det Brændpunkt, hvori det indstraalede Lys samles. Hvert Samleapparat blev passet a f en kvindelig Assistent, som kontrollerede, at Samleapparatet var rig­ tigt indstillet i Forhold til Kulbuens øverste positive Krater, hvis stærke Lys, rigt paa ultraviolette Straaler, benyttes til Behandlingen.

l59