FinsenInstitutet

tilstrækkelig nøjagtig Mg Bestemmelse. Vanskelighederne skyldes bl. a., at Mg forekommer i meget smaa Mængder i Blodet. A f en saadan Mg Analyse maa kræves, at den arbejder med tilstrækkelig Nøjagtighed paa smaa Mængder Materiale, og at Udførelsen er let og ikke kræver kostbare Apparater. En nærliggende Udvej var at anvende Makroanalysens Principper paa smaa Mængder Materiale. Først er anvendt et af de almindeligste Principper til makroanalytisk Mg Bestemmelse, nemlig Fældning af Mg som det tungtopløse- lige Mg N H 4 P O 4 ; paa Bundfaldet gøres derefter Fosforbestemmelse og af den fundne Fosformængde udregnes M g Mængden ( Denis3, Briggs3, Ham- mett & Adams4, Tschopp5, Kramer & Tisdall6, o. a.). Metoden kræver for at være nogenlunde nøjagtig ret store Mængder Materiale, 2— 5 cc Serum, og Ud­ førelsen er kompliceret. 1927 indførtes af Berg 7 Oxychinolin til makro- og mikroanalytisk Mg Be­ stemmelse, idet Oxychinolin med Mg danner en meget tungtopløselig Forbin­ delse. Mg Mængden i Bundfaldet kan bestemmes paa forskellig M aade; Yoshimatsu 8, der indførte Princippet til Mg Bestemmelse i Blod og Serum, anvendte kolorimetrisk Bestemmelse a f Oxychinolin i Bundfaldet, idet O xych i­ nolin danner en farvet Forbindelse med Fosfor-molybdæn-wolframsyre; i de senere Modificationer er som Regel anvendt Bromering og Bestemmelse af det overskydende Brom ved jodometrisk Titrering. Fældning med Oxychinolin har siden været det hyppigst anvendte Princip til kliniske Mg Bestemmelser, modificeret paa forskellig Maade {Greenherg & Mackey 9, Vellus10, Wolff11, Nordbo*2, Hoagland 13 o. a.). For denne Metode gælder det samme som for Fældningen som Mg N H 4 P O 4 , dels at den kræver relativt store Mængder Materiale, dels at Udførelsen er kompliceret og kræver speciel Hensyntagen til en Række Fejlkilder, navnlig Tab af Brom ved Fordampning. Forskellige StofTer har været anvendt til colorimetriske Mg Bestemmelser, idet de danner farvede Forbindelser med Mg, saaledes Tropæolin 00, indført af Zahradnicek 14, og Tetraoxyantrachinon, indført af Hahn15, samt Titangult, indført 1927 af Koltho f 16, og anvendt til kliniske Mg Analyser i forskellige Modificationer, bl. a. a f Hirschfelder & Series'7, og Haury18. Metoden kræver 1— 3 cc Blod eller Serum, og Ca og Protein maa udfældes før Colorimetrien, da de forstyrrer Reaktionen. Der foreligger kun faa Erfaringer med Metoden. Endelig er der til Mg Bestemmelse ligesom til Bestemmelse af andre Me­ taller anvendt kvantitativ Emissionsspektrografi med Maaling af Mg Liniens Intensitet. Metoden kræver imidlertid et ret stort og kostbart Apparatur og har kun været lidt anvendt til kliniske Analyser ( Lundegaard19, Thomsen & Lee20, Norinder 21 o. a.).

134