FinsenInstitutet

men dersom de bliver taget i behandling, er resultaterne daarligere end for den øvrige gruppes vedkommende. Dette forklarer Minot med, at de kom­ mer saa sent til behandling, at der intet er at gøre. Efter de her udviklede teorier skulde det snarere dreje sig om »ikke leucæmiske« lidelser, hvor den forstørrede milt og det leucæmiske blodbillede kun er et udtryk for en vikarie­ rende extramedullær hæmopoiese. Ved at ødelægge denne med røntgenbestraa- ling vil man kun opnaa at udsætte patienten for en alvorlig fare, idet hele eller store dele af hans hæmopoiese er baseret paa denne. Dette synspunkt kan ved første øjekast virke fremmedartet, men det er dog ikke noget exceptionelt indenfor hæmatologien. Til sammenligning kan tages forholdene ved den aplastiske (aregeneratoriske) anæmi. Her kan man finde det samme sygdomsbillede med hypo-, normo- eller hyperplastisk marv. Lader man her indsætte en vikarierende extramedullær hæmopoiese, vil man se netop de ovenstaaende sygdomsbilleder. Ved aplastisk marv vil man faa en tilstand svarende til myelosclerose, medens man ved den mere eller mindre hyperplasti- ske, men aregeneratoriske marv vil faa det andet sygdomsbillede, som man kan benævne »ikke leucæmisk myeloid splenomegali«. Det falder udenfor denne artikels rammer at behandle spørgsmaal som diagnose, differentialdiagnose, behandling o. s. v., men der skal vedføjes tre sygehistorier, der maa betegnes som karakteristiske for de forskellige grupper. De ovenfor skitserede synspunkter prætenderer ikke at give forklaring paa alle de problemer, man støder paa i det praktiske hæmatologiske arbejde, men kun at være arbejdshypoteser, der har været frugtbare i det daglige arbejde med det meget heterogene patientmateriale, der foreligger paa institutet. F. m. L. E 6610. kvinde 52 aar. henvist d. 8. 12. 39. Diagnose: »Ikke leucæmisk myeloid splenomegali « Polycythæmia. Pt.s fader døde 66 aar gammel, han havde i 10 aar haft milttumor uden gener. Indlagt i januar 1937 paa Set. Elisabeths Hospital i Holbæk. Diagnose: depres- sio mentis. Hb .: 82 %, SR. 2 mm. Derpaa rask indtil december 1938, da hun angiveligt paa grund af træthed blev svimmel og faldt, samtidig »blodige affø­ ringer«, indlagdes atter paa samme hospital d. 7. 1.—29. 4. 39. Diagnose: poly- cythæmia megalosplenica, — stomatitis — pyorrhoea alveolaris. Hb .: 137 %, erytroc. 8.9 mill. leucoc. 16560. Diff. normal. Prøvemaaltid normalt, afføring ingen blod. Behandlet med venesectio, og beroligende medicamina. Derefter rask indtil 14 dage før indlæggelsen paa F. 111. L., da hun pludselig fik stærke jagende sm. i højre nyreregion, disse smerteanfald kom stadig igen, og pt. maatte have morfin herfor. Bortset fra træthed ellers ingen klager. Obj. Milten naar frem til umbilicus, og ned til intercristallinien, ensartet fast, glat. Hb. 69 %, Erytroc. 5.2 mill. Røntgenundersøgelsen viste intet abnormt, specielt ingen tegn til ne- I 2 0