FestskriftVedFirmaetMøllerLandschultzJubilæum_1924

sig af, at Firmaet, om man saa maa sige, tidlig overførte Begrebet Handelsrejsende paa København, altsaa ikke blev siddende hjemme i Butikken, til Kunderne kom af sig selv, men tilbød disse sine Varer paa Kontorerne. Det, at lade Kunderne besøge af en Agent, var for 25 Aar siden endnu en Sjældenhed, men i Aarenes Løb har Forholdet udviklet sig saaledes, at Repræsentanten er det Led, gennem hvilket Kunden holder Forbindelsen med Fir­ maet. Nu om Dage er der desværre for mange Agenter, som kan sluge altfor meget af en Forretningsmands Tid, og derved vanskeliggøres en Agents Stilling. Landschultz fortæller fra en af sine første Rejser, at han sidder paa en Købmands Privatkontor, da en af Køb­ mandens Venner, en Arkitekt, kommer ind. Samtidig bliver Købmanden kaldt ud, og idet Arkitekten præsenterer sig, spørger han Landschultz, om han er Skuespiller. Land- schultz forklarer lidt forbavset, at han rejser i Papir. Arki­ tekten spørger fremdeles, om han sælger godt, og da Svaret er bekræftende, udbryder Arkitekten: »Ja, dér ser De, saa har jeg dog Ret, thi for at være en god Sælger maa man være en god Skuespiller«, — og videre forklarer han, at han betragter ethvert nyt Kontor, han kommer paa, som en Sceneforandring med nye Medspillende; derfor er det nødvendigt, saafremt man ønsker godt Sammenspil, at anlægge en ny Maske og en ny »Entré«, som passer til den nye Scene. Foruden et Billede af »dem, som Kunden ser«, bringer vi ogsaa et Billede af »dem, som Kunden hører«, idet vi mener, at det ogsaa kan have sin Interesse at se, hvem det er, man betjenes af under de mange Telefonsamtaler, som Tiderne ogsaa har ført med sig.