FestskriftVedFirmaetMøllerLandschultzJubilæum_1924

Tid var Hærens Værksteder løbet fuldstændig tørre for tynde Messingplader, som anvendtes til Fodfolkets Patronholdere. Vel var der fremskaffet noget, men dette var ubrugeligt til Formaalet, da det bristede ved første Behandling. Værk­ stederne havde selv uden Held eksperimenteret med vævede Stoffer, hvorefter de henvendte sig til Møller & Landschultz med Forespørgsel, om det var muligt at fremstille en an­ vendelig Holder af Karton eller lignende Materiale og som i øvrigt kunde svare til de Fordringer, Hærens Teknikere maatte stille til en saadan Holder. Landschultz paabegyndte Forsøgene, og det lykkedes ham virkelig at fremstille en Holder, der vandt Bifald for de Kyndiges Øjne, saa at der straks blev afgivet en Prøve­ ordre paa 30.000. Denne Leverance faldt saa heldigt ud, at der med Afbrydelser blev leveret mange Hundrede Tusinder Holdere, som blev fabrikeret af 2 Lag trykt og udstanset Karton, der blev samlet ved Syning, og i Perioder kunde Firmaet beskæftige indtil 100 Syersker med Fremstillingen af disse. I de foran skildrede store Udvidelser har Firmaets mangeaarige Prokurist H olger Jensen, der den 1. Oktober i Aar har været ansat i Firmaet i 20 Aar, sin store Andel. Prokurist Jensen, der har lært i Forretningen, skabte sig ved sin Dygtighed en højt anset og betroet Stilling inden­ for Firmaets Rammer, og hans Chef har ønsket, at der paa dette Sted bringes ham en Tak for hans værdifulde Andel i Forretningens Vækst.

9 '

Made with