FestskriftVedFirmaetMøllerLandschultzJubilæum_1924

■Ifllllillllli

I ......

Indenrigsminister Anders Sandøe Ørsted med en tredje Ansøgning, og det hjalp. Bevillingen blev ud­ færdiget. Men kunde han nu ikke risikere, at de By- raadsmedlemmer, som saa- ledes var blevet desavoue­ ret, vilde hævne sig ved en eller anden Lejlighed? Man skulde være forsigtig i en lille By. Hans kloge Fader gav ham da et godt Raad. »Hør nu, min Dreng«, sagde han, »nu skal Du gaa rundt til alle Medlemmerne

af Øvrigheden og Byraadet og takke hver især for den mod dig viste Velvilje ved Opfyldelsen af dit Ønske«. Og det var — fortæller Wroblewski — et klogt Raad; jeg gik rundt og takkede; og lærerigt var det at lægge Mærke til, hvor­ ledes Takken optoges. Medens de faa, der fra Begyndelsen havde støttet mig, udtalte deres Glæde over det heldige Resultat, modtog de øvrige Takken som ret vel fortjent; kun en af dem, den brave og joviale Købmand, Agent Søren Borch var saa ærlig at sige: Ja, min gode Hr. Wroblewski, mig har De sgu ikke noget at takke for; for jeg har ærlig og redelig stemt mod Dem, hver Gang Sagen var for, ikke fordi jeg havde det mindste mod Dem, men for at støtte den skikkelige Stakkel Gutzon Hansen; nu ønsker jeg Dem til Lykke, og det skal vi drikke et Glas p a a ............ Og saa drak de et Glas af Agentens berømte sorte Portvin.

54