FestskriftVedFirmaetMøllerLandschultzJubilæum_1924

piéce fremsatte den Betragtning, at selv om man ophævede Laugsvæsnet, vilde der alligevel nok være Krambodssvende, som holdt Jav med Pigerne. Men Gamborg kom igen. Han udsendte et nyt Skrift, hvori han støttede sin Paavisning af Laugsindretningens Skadelighed paa Argumenter fra Laugenes Historie i Fran­ krig. Under den offentlige Debat anførte han ogsaa Udta­ lelser fra ansete Mænd herhjemme. Friborg kom i Bekneb, men klarede sig ved Hjælp af gode Raad fra sin mere kyn­ dige Ven Digteren Pram, der var ansat i Økonomi- og Kom- mercekollegiet og selv optraadte som socialøkonomisk For­ fatter. Og da det særlig var gaaet ud over Urtekræmmerne, hævdede Friborg det usandsynlige i, at de 86 Urtekræm­ mere, der fandtes i en By som København med dens om­ trent 90.000 Mennesker, skulde opnaa større Gevinst, end der behøvedes til ligesaa mange Borgerfamiliers tarvelige Udkomme, ligesom han harmfuldt protesterede mod Tanken om, at Urtekræmmerne i deres Laugssamlinger stak Ho­ vederne sammen for at fordyre Varerne ved Prisaftaler. I 1807 fik Isenkræmmerne opfyldt et længe næret Ønske om at udskilles fra Urtekræmmerne og Sukkerbagerne som et særligt Laug. I de nye Laugsartikler bevaredes Privile­ giet paa at handle med Papir og med Skrive- og Tegne­ rekvisitter. Men baade paa dette Omraade og paa andre Felter havde Isenkræmmerne i de første Decennier efter Aarhundredskiftet vanskeligt ved at holde Stillingen, hvor meget deres Oldermand end var paa sin Post overfor Ind­ greb i Laugets Rettigheder. Solgte A. C. Gamél paa Øster­ gade tre smaa Børster, meldte Oldermanden ham straks til Politidirektøren, og det gik ikke bedre med Vekselerer R. Henriques jun. paa Amagertorv, da han havde solgt et