FestskriftVedFirmaetMøllerLandschultzJubilæum_1924

2—3 Aar af sin Oldermandstid havde han paa Laugets Vegne 8 Processer for Højesteret. I Rahbeks »Minerva« maatte han forsvare Lauget mod haarde Beskyldninger fra Pibefabrikør Casse, men især havde han sit Besvær med Regensprovsten Anders Gamborg, der var Professor i Filosofi ved Universitetet. Skønt selv ludfattig var Professor Gamborg vistnok den første, der fandt paa at give fattige Studenter gratis Adgang til Forelæsningerne. Han var i det hele en hjær­ tensgod Mand, men somme Tider lidt for naiv. Saaledes vakte han Opmærksomhed ved sin Afhandling om, hvor­ ledes man kunde forbedre Fuglesangen i vore Skove. Hans Forslag gik simpelt hen ud paa at lade Kanariefugle udruge Spurveæg og oplære de derved fremkomne Unger: »Ved saadan Forædling turde vore gemene Graaspurve med Tiden stikke Kanariefuglen ud«. Ogsaa i den Kampagne, Prof. Gamborg aabnede mod Laugene, kunde Narveteten løbe af med ham. I et af sine Stridsskrifter fra Midten af 1790’erne anførte han, at adskillige Professioner ikke gav deres Udøvere tilstrækkelig Beskæfti­ gelse Dagen igennem, og at Laugsvæsenet hindrede de paa­ gældende i at udfylde den overflødige Tid med en Biprofes­ sion. »At denne Lediggang«, tilføjer han, »ikke er fordelagtig for Sæderne, har man Aarsag at slutte af det meget Jav, som Krambod- og Slagtersvende ikke sjelden gjøre med Piger, der komme at kjøbe hos dem. Det gaar saa vidt, at ærbare Piger skamme sig ved at komme i visse Boder, fordi de ej kunne være i Fred for slige Uartigheder«. Friborg, den ulærde Oldermand for Datidens Papir­ handlere m. m., viste sig her som en større Menneske­ kender end den filosofiske Professor, idet han i sin Mod-

Made with