FestskriftVedFirmaetMøllerLandschultzJubilæum_1924

været Tider, da Papiret i s ig s e lv var noget næsten kost­ bart, fordi det kunde være saa vanskeligt at opdrive. * * * Nu var der heller ingen Overflod paa Papirudsalg i København. Da Isenkræmmerne i 1693 fik deres Laugs- artikler af Christian V, rummede Byen en halv Snes af disse nyttige Borgere. De var for faa til at danne et Laug, og derfor gik de sammen med Urtekræmmere og Konditorer, saa at Lauget fik Navn af »Urte- og Isenkræmmer- samt Sukkerbagerlauget«. Om Isenkræmmerne hedder det i Ar­ tiklerne, at de — foruden de mange Slags Kramvarer i Metal — maatte og skulde falholde alle Slags Papirer, som derefter specificeres, medens der for de øvrige Laugsmed- lemmers Vedkommende kun lige nævnes Handel med Papir. Urtekræmmerne driver den Dag i Dag nogen Handel med Brevpapir, hvorimod Papiret vel maa siges at være gaaet helt ud af Isenkramhandelen. Isenkræmmerne, hine fjerne Tiders Papirhandlere, var som oftest Tyskere og tilhørte derfor St. Petri Menighed. En af Isenkræmmerne, hvis Navn er bevaret fra en Tid, der ikke ligger ret langt efter Laugets Stiftelse, var dog Svensker: P eter Baadh, født i Ystad 1679. Han stiftede i 1717 den Isenkramforretning, der endnu bestaar som »Baadh & Winthers Efterfg.« I 1698 købte Lauget Søbotchers Gaard paa Østergade — nuværende Nr. 55 — og indrettede den til Kompagni­ hus. Den 26. Maj 1699 indbragte Monsieur D rew sen fra Papirmøllen (d. v. s. Johan Drewsen fra Strandmøllen) 50 Ris graat Papir med Tilsagn om, at han vilde indsende mere, som skulde staa paa Kompagnihuset Aaret igennem, saa at Kræmmerne kunde blive forsynede derfra. Et halvt