FestskriftVedFirmaetMøllerLandschultzJubilæum_1924

høj, sort Mandsperson, som traadte imellem dem og sagde, at »det gjordes ikke behov, thi Sjælen, naar den var ud­ faren, vidste vel, hveden han hørte«. Efter dette kunde man maaske være tilbøjelig til at give Ole Worm Ret, naar han i Breve stempler Moltke som løgnagtig. Worms Karakteristik af ham er i det Hele meget ublid: Intet er Moltke helligt, han forstaar kun at skaffe de uforsigtige af med deres Penge, bryder sig kun om sig selv og kender ingen anden Gud end Pengene. Men fra anden Side omtales han helt anderledes, og dygtig og driftig var han. Skulde han maaske have været lidt for »smart« som Forretningsmand? Under alle Omstændigheder var han en ikke uinteressant Personlighed, — denne det 17. Aarhundredes Bog- og Papirhandler samt Bladudgiver i stor Stil. Billig med sit Papir har Joachim Moltke ikke været. Men han kunde vel heller ikke have været det. Der var jo gennemgaaende stor Mangel paa Papir. Det, som det lykkedes Ole Worm at forskaffe sig i 1636, maatte han betale med »utaalelige Priser«. I Slutningen af Aar- hundredet var det endnu almindeligt, at man, for at spare paa den dyre Vare, skrev flere Dokumenter paa et enkelt Stykke Papir, og den fattige Student Rasmus Æ reb o e , der senere, i 1715, udnævntes til Notarius publicus i København, klagede over, at han maatte kline sin Skrift saa tæt sam­ men, at der paa en kvart Side stod fra 100 til 113 Linjer. Papir var i »gamle Dage« en Ting, som man maatte tage varsomt til. »At røre ved mine Papiir er at røre ved mine Øyenstene . . . . At tage mine Papiir bort, det er at tage mig Siælen af Livet«, udbryder Holbergs »Stundesløse«. Han mener det nok paa en anden Maade. Men der har