FestskriftVedFirmaetMøllerLandschultzJubilæum_1924

versitetets Boghandler, og han var en lærd Mand, med hvem Videnskabsmænd korresponderede venskabeligt paa Latin. Hans Boghandlerforretning var saa stor, at Køben­ havn næppe nok har haft nogen større i de første hundrede Aar efter hans Tid, og han var ikke blot nøje fortrolig med det store tyske Bogmarked, men havde tillige sine Forbindelser i London, Amsterdam, Venedig og Padua. Han betegnedes da ogsaa af Samtiden som en berømt og fornem Bogfører. Her er nu talt om Moltke som Papirhandler og som Boghandler. Men han maa ogsaa nævnes som Avisudgiver. Han fik i 1634 sammen med Universitetsbogtrykker Mart- zan Eneret paa at udgive og sælge »de ugentlige Aviser paa Dansk og Tysk«, hvilket var det første danske Avis­ privilegium. I 1644, da Krigen med Sverige bragte allehaande Rygter i Omløb, blev Moltke og Martzan sammen med en tredje Deltager i Foretagendet opkaldt for Konsistorium, som da betydede dem, at Professorerne hørte ilde for det meget urimelige og løgnagtige Nyt, som de lod trykke i deres Aviser. Moltke og hans Kompagnon’er paa Bladud­ givelsens Omraade maa imidlertid været faldet for nye Fristelser med Hensyn til Avisreportagen, eftersom de faa Maaneder derefter paany blev stævnet for Konsistorium og under Strafansvar fik Paalæg om ikke at trykke »hvad Nyt som føres, uden Diskretion«. En af de kriminelle Ny­ heder gik ud paa, at Vandet i en Dam ved Silkeborg var forvandlet til Blod, at der ovenpaa Vandet var set store og smaa Sko, og at man i et slagtet Faars Mave havde fundet en Mængde Kugler og Krudt. En anden Gang berettedes det i Pressen, at da en Præst trøstede den svenske Oberst Staalhanske i hans Dødsstund, opdukkede pludselig en

Made with