FestskriftVedFirmaetMøllerLandschultzJubilæum_1924

Joachim Moltke. Denne erklærede, at han ikke kunde op­ drive det forlangte Kvantum Papir i Tyskland, og Ole Worm var nær ved at opgive det hele. Det kom dog dertil, at Molkte overtog Forlaget. Han efterlod sig ved sin Død i 1664 et ret anseeligt Lager af Papir, bl. a. »Jungfernpapier«, »Traubenpapier« og »Narrenkappen«, der bar Navn efter de i dem anbragte Mærker og som formodentlig har hørt til Datidens mest efterspurgte Sorter. Allerede i 1628 havde Moltke faaet kgl. Bevilling paa at holde offentlig »Boglade« i Frue Kirke. Det var gammel Skik, at Bogboder fandtes i Kirkerne. Siden blev det forbudt, at Boghandlere — eller »Bogførere«, som de hed dengang — havde Stade i Kirkerne, men den gamle Skik holdt sig længe, trods Forbudet. Til dens Ophør bidrog efterhaanden, at Børsen nu stod Boghandlerne aaben. Naturligvis var det paalagt Moltke, at hans Forretning i Frue Kirke skulde være en ustraffelig Boglade, der ikke maatte rumme forargelige Materier mod den Augsburgske Konfession, hvorved Ungdommen kunde forføres. Han for­ fattede selv Andagtsbøger, og han tilegnede E leonore K ri­ stine Ulfeld og hendes Mand, Korfits Ulfeld, den af ham selv bekostede Fordanskning af Vilhelm Alard ’s »Sjælens aandelige Apotek«. Den Slags højtravende eller ligefrem latterlige Bogtitler var almindelige i de Tider, — f. Eks. »Troens Bestandighed og Tommelfinger«, »Gudfrygtige En­ kers, fader- og moderløse Børns Apotek og Rosengaard«, »Aandeligt Figenplaster«, »Enkens Taare og Tørklæde«, »En from Christens Nathue, sammensyet med kraftige Sprog af den hellige Skrift« og »Himmelens Provianthusnøgle«. I Frue Kirke har Joachim Moltke sikkert haft adskil­ lige Værker af den Art tilfals, men han var jo tillige Uni-