FestskriftVedFirmaetMøllerLandschultzJubilæum_1924

masse. I Slutningen af 1872 fik Drewsen & Sønner sammen med cand. polyt. G. A. Ha.gema.nn fem Aars Eneret paa et Apparat for Tilberedning af dette Stof. Nye Papirfabriker skød hurtigt frem. I 1873 fik vi, som allerede nævnt, Nørre­ bros Papirfabrik (F. Culmsee & Søn). Aaret efter oprettedes Dalum Papirfabrik, og dermed realiseredes omsider en næsten 200 Aar gammel Plan om at anvende Vandkraften fra Odense Aa til Drift af en Papirfabrik. Thomas Kingo, hvem det var blevet overdraget at samle en ny Salmebog, vilde selv udgive den. Han indrettede 1680 et Bogtrykkeri i Bispegaarden i Odense, og han nærede Planer om at benytte Egby Mølle som Papirmølle. Hundrede Aar senere, i 1780, tænkte den bekendte Boghandler og Avisudgiver Chr. Iversen paa noget lignende, — og derefter skulde der gaa omtrent hundrede Aar, inden Tanken om Papirfabri­ kation ved Odense Aa blev gjort til Virkelighed af det fyenske Aktieselskab, som købte den gamle Dalum Mølle. I 1875 grundlagdes yderligere Maglemølle Papirfabrik ved Susaaen ved Næstved, og i 1877 anlagde Aktieselskabet »Vejle Træmassefabriker« Haraldskjær Papirfabrik. I Slut­ ningen af Firserne var Tiden moden til den store Koncen­ tration: Aktieselskabet D e forenede Papirfabriker , der i sig optog følgende Virksomheder: Strandmøllen, Ørholm, Havreholm, Silkeborg, Haraldskjær, Nørrebros, Dalum og Maglemølle Papirfabriker samt Hinnerup Cellulosefabrik. Havreholm- og Hinnerup-Virksomhederne blev nedlagt efter Sammenslutningen. I 1899 nedlagdes Papirfabriken paa Strandmøllen. Paa Haraldskjær drev man Papirtilvirkning indtil 1909, derefter Træsliberi. I 1922 brændte Fabriken, og Ejendommen er siden solgt til Bredsten Andels-Elek­ tricitetsværk. Selskabet De forenede Papirfabriker ejer da