FestskriftVedFirmaetMøllerLandschultzJubilæum_1924

tighed og Vægt, som netop det kjøbenhavnske Papir skulde faa i hans Liv og Levnet«. Den skrappe Konkurrence fra Ørholm voldte Strand­ møllens Ejer betydelige Tab, men hans nye Sorter klarede sig, og i 1803 maatte Nelthrop og Harris sælge Ørholm og Nymølle. De levede paa en stor Fod, men de fleste af deres Foretagender mislykkedes. »Enden blev« — fortæller Johan Chr. Drewsen — »at Harris tog Gift, og at Nelthrop, som siden kom igen til nogen Formue, døde, for ikke at sige foragtet, saa dog ringe agtet af sine Medborgere«. Johan Chr. Drewsen blev sin Slægts betydeligste Mand, i flere Maader en karakteristisk Personlighed, der øvede Indflydelse paa sin Tid. Han var af Naturen frisk og djærv, undertiden lidt for »lige til«, noget hastig og skarp i sin Dom, saa han godt kunde støde an. Men med sin Rankhed, sit Retsind og sin praktiske Dygtighed vandt han Tillid hos de mange. Han var i Trediverne og Fyrrerne en af de populæreste Skikkelser herhjemme. I Smidstrup og i Lund­ tofte drev han Landbrug under Indførelsen af gavnlige Re­ former. Som landøkonomisk Forfatter blev han flere Gange prisbelønnet af Det kgl. danske Landhusholdningsselskab, af hvis Præsidium han senere var Medlem gennem en halv Snes Aar. Som frisindet Stænderdeputeret talte han Bondestandens Sag. Det danske Sprogs Kaar i Slesvig laa ham stærkt paa Sinde; han var Medindbyder, da det gjaldt Hædersgaven til Peder Hjort Lorenzen, og han overrakte ved Festen paa Skamlingsbanken i Foraaret 1843 Hjort Lorenzen det Sølvdrikkehorn, som var bragt til Veje ved Nationalsubskriptionen. Tre Aar senere modtog Drewsen selv en Hædersgave fra Bønderne i Københavns Amt. Siden blev han Medlem af den grundlovgivende Rigsfor