FestskriftVedFirmaetMøllerLandschultzJubilæum_1924

(med Nymølle), og de indkaldte Mester og Svende fra Eng­ land. Papiret fra Ørholm viste sig at være bedre end Strand­ møllens, og da de to Englændere ydermere støttedes af meget formaaende Mænd, mistede Chr. Drewsen paa Strand­ møllen snart sine Leverancer til Staten. Johan Chr. Drewsen siger derom i sine efterladte Optegnelser: »Skulde ikke Strandmøllens Fabrik ødelægges, maatte en Forandring fore- gaa. Der maatte sørges for at erholde de nødvendige Klude og at forbedre Papirerne. Fra dette Tidspunkt begyndtes med Fabrikationen af »Bikube« og »Pro-Patria« saavel som af nogle bedre Trykpapirer . . . .« Et Ark af det nye Papir naaede ned til en lille seks- aars Dreng i den idylliske Torkildstrup Præstegaard paa Falster og paavirkede ham i sær Fortryllelse. Det var den vordende Digter, Bernhard Severin Ingemann. Hans ældste Bror Søren, i hvem han saa den »store Broder- fugl«, der var fløjet ud i den fremmede Verden, levede i 1795 som nybagt Student i København. »Til ham« — hedder det i Ingemanns Levnetsbog — »sendte Seksaarsdrengen sit første virkelige Sammenskrifts-Brev, hvis hele Indhold var: »Vil Du give mig et Stykke kjøbenhavnsk Papir!« Mod­ tagelsen af et helt Folioark »Pro-Patria« — i et colossalt Brev med stort Segl for og directe med Post fra Hoved­ staden — synes at have udøvet en magisk Virkning paa Landsby-Drengen. Han erindrer endnu efter 65 Aars For­ løb sin store Henrykkelse derover, enten det nu har været det hemmelighedsfulde ved, hvad der kunde skrives paa det store, hvide Blad, der har henrevet ham i ubestemte Drømmerier — eller maaske Udlæggelsen af Papirets Vand­ mærke »For Fædrelandet« har overvældet ham med sin store Tanke — eller han har haft en Anelse om den Vig