FestskriftVedFirmaetMøllerLandschultzJubilæum_1924

Skodsborg, falder i Sundet. Det var en driftig københavnsk Handelsmand, Johan Ettersen, der i 1643 fik Bevilling til Anlæget af denne Virksomhed. Paa sin Vej fra Furesø gennem Lyngby Sø og videre ud til Sundet passerer Mølleaaen nogle af Nordsjællands skønneste Egne. Hver Københavner er fortrolig med Navne som Frederiksdal, Lyngby, Brede og Ørholm, og man har for det sidstnævnte Steds Vedkommende været godmodig nok til at akceptere Betegnelsen »Det danske Schweitz«, der vistnok skyldes en eller anden entreprenant Beværter, — skønt Egnen med sin ægte danske Skønhed slet ikke trænger til nogen fremmed Udpyntning. Langs Mølleaaens Bredder finder vi det danske Landskabs Poesi. Her svær­ mede Slægt paa Slægt. Men her lød ogsaa Arbejdets Sang. Fra gammel Tid rejste industrielle Anlæg sig langs dette Vandløb i dets 12 Kilometers Længde. Allerede i Begyn­ delsen af det 13. Aarhundrede nævnes Nymølle, og Navnet tyder paa, at den ikke er det første Anlæg, som har draget Nytte af Aaens Vandkraft. Just for 200 Aar siden, i 1724, drev Mølleaaen ni Værker. Allerede i Slutningen af det 16. Aarhundrede er der drevet Papirtilvirkning ved det Sted, hvor Mølleaaen løber ud i Øresund. Men senere var der Garveri og Valkemølle. Først fra 1643 regner man Strandmøllens egentlige Opret­ telse (ved Johan Ettersen) som Papirmølle. Den ødelagdes i Svenskekrigen, blev genoprettet og gik fra Haand til Haand, indtil den ved 1690 overtoges af Christian V ’s Dronning, Charlotte Amalie, der i 1673 havde anlagt en Papirmølle ved Frederiksdal. Denne tyskfødte Dronning, som af K ingo pristes for sin Kærlighed til vort Folk og vort Sprog, og hvem H enrik Gerner tilegnede sin Postil i